Hip hip hurra for Helga! Kom med, når vi fejrer kunstneren, datteren, dyreentusiasten, storlæseren og årsagen til, at Anchers Hus kunne åbne som museum i 1967.
Helga Ancher var datter af Anna og Michael Ancher og voksede op i huset på Markvej i Skagen, midt i den blomstrende kunstnerkoloni. Efter forældrenes død besluttede hun, at hjemmet skulle bevares for eftertiden som museum, når hun selv gik bort. Den 19. august kan du blive klogere på dagens fødselar, når vi fejrer Helga Anchers fødselsdag med en udendørs introduktion kl.11, hvor der fortælles om Helgas opvækst som datter af et af Danmarks kendteste kunstnerpar og om, hvordan hun som ung går sine egne veje.
Introduktionen varer ca. 30 minutter og afholdes også kl. 11.