Helga Anchers fødselsdag

19. august er det 135 år siden, at Helga Ancher blev født. Som datter af skagensmalerne Anna Ancher og Michael Ancher voksede Helga Ancher op i kunstnerkolonien i Skagen. Som voksen trådte Helga Ancher i sine forældres fodspor og blev selv maler. Takket være Helga Ancher kunne Anchers Hus åbne som museum i 1967 – tre år efter Helga Anchers død.

Traditionen tro fejres Helga Ancher i Anchers Hus 19. august med gratis adgang til huset mellem 16 og 19. Kl. 18 vil Helga Ancher blive fejret med musikalsk underholdning ved Saxilds Gaard, når ”Duo Fantastico” underholder med sange fra 1960’erne og 1970’erne. Haven ved Anchers Hus vil på aftenen være oplyst af orientalske lamper, som den også var til festlige begivenheder på familien Anchers tid.

Anchers café holder også åbent og byder i dagens anledning på hjemmebagte boller og varm kakao med flødeskum til 50;-.

Læs mere om Helga Ancher

I tilfælde af dårligt vejr kan programmet blive ændret.