Fokus på skagensmalerne mellem tradition og oprør

Temaomvisning
I 1870’erne var der oprør at spore hos de næsten færdiguddannede kunstnerspirer på kunstakademiet i København. Utilfredshed med den konservative undervisning på akademiet fik dem til at opsøge nye idéer i udlandet, og det blev især populært med studierejser til Frankrig. Her strejfede de rundt i det franske landskab og dyrkede det moderne friluftsmaleri. De fandt helt andre motivkredse og eksperimenterede med nye maleteknikker.
På den baggrund opstod der kunstnerkolonier udenfor byerne, hvor kunstnerne i arbejdsfællesskaber kunne diskutere kunstens nye retning, arbejde koncentreret og nyde det sociale samvær. Det var således efter europæisk forbillede, at kunstnerkolonien i Skagen opstod. Hør mere på denne omvisning, hvor vi dykker ned i en række eksempler på det, der karakteriserede de oprørske skagensmalere.
Praktisk info:
Varighed: 30 min.
Mødested: Inforummet på Skagens Museum