Fokus på himmel og hav

Temaomvisning

Et af de motiver, der går igen i museets samling, er skildringer af himmel og hav. De fleste af værkerne er malet ude i elementerne, for da skagensmalerne begyndte at komme til Skagen, var det blevet moderne at male sine billeder færdige foran de faktiske udendørsmotiver. Det blev betegnet som friluftsmaleri. På den måde sikrede kunstnerne sig, at sanseindtrykkene, lyset og farverne blev nedfældet direkte på lærredet, så motiverne kom så tæt på virkeligheden og øjeblikket som muligt. Alt dette kan du høre mere om på denne omvisning.

Praktisk info:
Varighed: 30 min.
Mødested: Inforummet på Skagens Museum.