Drachmannlegatet 2021

Mød modtageren af Drachmannlegatet 2021: Forfatter og sognepræst Kristian Ditlev Jensen.

Kristian Ditlev Jensen er årets modtager af Drachmannlegatet, som han tildeles for bl.a. at skrive med ”et vågent, nysgerrigt blik, med et varmt engagement og med en efterhånden sjælden tro på, at meningen med sproget er at synliggøre det fælles hos hver enkelt af os”, som legatets komité skriver.

 

Onsdag den 20. oktober kl. 19.30 kan du møde ham på Skagens Museum til oplæsning, god kaffe og Michel Michauds berømte chokoladekage Gateau Marcel.

Aftenens program:

  • Velkomst ved Lisette Vind Ebbesen, museumsdirektør
  • Legatkomiteens motivering ved Jens Christian Grøndahl, forfatter og medlem af legatkomitéen
  • Kristian Ditlev Jensen taler om og læser op fra udvalgte passager fra sit forfatterskab
  • Afrunding ved Lisette Vind Ebbesen, museumsdirektør
  • Mulighed for at hilse på legatmodtageren samt kaffe og Michel Michauds Gateau Marcel

 

Drachmannlegatet blev uddelt første gang i 1917, året efter at marinemaleren og forfatteren Holger Drachmann (1846–1908) ville være blevet 70 år. Siden da er legatet årligt, med få undtagelser, blevet uddelt i forbindelse med Holger Drachmanns fødselsdag den 9. oktober.

Se en oversigt over tidligere modtagere her

Arrangementet er udsolgt