Idéen
I 1892 fik G.A. Hagemann en idé: Der skulle males et billede af tidens mest magtfulde danske erhvervsfolk. Det skulle males af P.S. Krøyer, en af tidens mest anerkendte portrætmalere. Og det skulle males som udsmykning til Børsen, der siden 1620’erne havde været centrum for dansk handel. Hagemann var teknisk direktør for De Danske Sukkerfabrikker, så som enhver rationel erhvervsmand havde han lagt en finansieringsplan: Hvis 40 medvirkende hver bidrog med 500 kroner, kunne der blive råd til at lade Krøyer svinge penslen på det store lærred. Imidlertid kneb det med opbakning til projektet, så Hagemann indførte en gradueret prisstruktur: 500 kr. for en plads i forgrunden, 300 kr. for en plads i mellemgrunden, og 100 kroner for en plads i baggrunden. Og det var mange penge dengang. 50 af tidens førende erhvervsfolk indvilgede i at bidrage, Krøyer sagde ja til opgaven, og gik i gang med det, der skulle blive et ekstremt komplekst maleri og en kunstnerisk kraftpræstation.
Arbejdsprocessen
P.S. Krøyer begyndte sin research i 1892. Rammerne for maleriet var etableret: 50 figurer skulle placeres efter et hierarki i Børssalen. Det var til gengæld op til Krøyer at gruppere figurerne og at finde maleriets fortælling. Krøyer fik indblik i de medvirkendes indbyrdes relationer og forhold ved at lave observationer under deres daglige arbejde på Børsen og ved at indhente fortrolig, personlig information om dem – altså god, gammeldags sladder om alliancer, karteldannelser og personlige konflikter. I 1893 satte Krøyer de første penselstrøg, og han brugte både skitser og fotografier af Børssalen for at kunne male den præcist. Portrætterne malede han i sit atelier, hvor de mange prominente erhvervsfolk skiftedes til at stå model. Han erklærede værket færdigt i 1895.
Kompositionen
Maleriet er opdelt i to lige store dele og deles af den linje, som dannes af figurernes høje hatte. Figurerne og rummet vægtes altså som lige vigtige. P.S. Krøyer placerede de 35 figurer med de tydeligste portrætter i dynamiske og varierede grupper. Nogle taler, nogle diskuterer, og andre noterer. Børssalen danner rammen om figurerne, der på trods af værkets størrelse er placeret tæt sammen i salens lave sidegang. På den måde kunne Krøyer fange det naturlige lysindfald fra den modsatte side af salen og lade de pompøse, elektriske lysekroner være slukkede – fordi han, som friluftsmaler, mestrede og elskede det naturlige lys. Maleriet har en diagonal komposition, som lod Krøyer fremstille den højloftede Børssal i al sin imponerende vælde, og fremhæve både den glitrende sal og de mørkklædte erhvervsfolks lyse ansigter.
Fra Børsen til Skagen
Siden 1895 har det kæmpestore maleri prydet Børsen i København. Det hang i sikkerhed, stille og urørligt, midt i Børsens myldrende hverdagsliv indtil den 16. april 2024 tidligt om morgenen, hvor bygningen brød i brand. Bygning rummede en stor mængde kunstgenstande, som i løbet af den morgen blev reddet ud af den brændende bygning af brandfolk, ambulancefolk, gardere fra Livgarden, og civile. Blandt kunstværkerne var Fra Københavns Børs, som blev reddet ud uden at få skader, og du kan opleve værket på Skagens Museum indtil pinse 2025.
Et stykke historie
Fra Københavns Børs er et stykke Danmarkshistorie. Det har været øjenvidne til erhvervslivets udvikling i landet – fra dengang hvor titler som grosserer, etatsråd og vekselerer var i brug, hvor erhvervslivets top beskæftigede sig med sukkerfabrikker, tekstilproduktion, banker og rederier, hvor erhvervsfolk var mænd med høje, sorte hatte, og til nu. Hvem skulle med på billedet i dag? Hvem ville kunne betale for det? Hvem skulle male det? Hvordan ville folk se ud? Hvad ser du, når du ser på billedet?
