Nyt værk i samlingen

Christian Krohg: Sovende barn, Maren Sofie Gaihede. Skagen 1883. Olie på lærred, 77 x 80 cm.

Med generøs støtte fra Augustinus Fonden har Skagens Kunstmuseer netop erhvervet et smukt maleri af Christian Krohg på aktionen Blomqvist Oslo, nemlig værket Sovende barn, Maren Sofie Gaihede (1883).

Værket er et meget fint eksempel på, hvordan Krohg under opholdet i Skagen med ganske enkle kompositoriske greb arbejder med farver og beskæringer. Den hvide væg i baggrunden fungerer som et grunderet lærred, hvorpå motivet – sengen med den sovende Maren Sofie – vokser frem. Krohg malede en hel række af billeder af sovende mennesker og han var meget optaget af at være den ubemærkede maler og voyeur, der frit kunne betragte og male sit motiv uden selv at blive bemærket.