Af Vibe Dahl Andersen
“Hans fortrin, frem for de impressionistiske malere, består kort sagt i, at han formår at realisere sine indtryk. Han har meget skarpsindigt forstået, at det blot var et spørgsmål om teknik, der adskilte publikum og fornyerne. Han har således bevaret deres ånd og analytiske metode, men har rettet sin opmærksomhed mod udtrykket og den tekniske perfektion.”
Sådan beskriver den senere verdensberømte romanforfatter Émile Zola Jules Bastien-Lepage, da han udstiller på Salonen i Paris i 1878. Émile Zola kommenterer desuden Bastien-Lepages frigørelse fra kunstakademiet i Paris, École des Beaux-Arts, og hans fokus mod naturalismen. Og Bastien-Lepage bliver da også betegnet som naturalistisk kunstner og en af de vigtigste repræsentanter for naturalismen i kunsten – også selvom han i farveholdning og teknik nærmer sig impressionisterne.
Han får i sin samtid stor betydning for flere store danske kunstnere, heriblandt L.A. Ring, H.A. Brendekilde og ikke mindst P.S. Krøyer.
Krøyer imponeret over Bastien-Lepage
Den nye franske naturalisme breder sig hurtigt i anden halvdel af 1800-tallet. Og med stor succes udstilles flere naturalistiske portræt-, genre- og historiemalerier på Salonen i Paris, Blandt de udstillende kunstnere er Jules Bastien-Lepage.
Krøyer skriver hjem til maleren Frants Henningsen om Bastien-Lepage efter at have set hans værker på Salonen kort efter sin ankomst til Paris i 1877:
“ 2 portrætter i én ramme af en yngre maler, Bastien-Lepage. Jeg tror, at det er det bedste, jeg har set af moderne portrætmaleri, mageløs karakterfulde, mindede virkelig i mange henseender om de gamle; de var meget interessante, men naturligvis efter vore begreber egentlig ikke færdige og slet ikke elegant behandlede.”
Krøyer henviser til Bastien-Lepages dobbeltportræt af sine forældre, som oprindeligt var to billeder, som Bastien-Lepage indsender i 1877 til Salonen, uden at være klar over en detalje i reglementet, der begrænser antallet af bidrag til to. Og da han også har indsendt et portræt af Lady L, som i dag er i ukendt eje, vælger han at sy de to portrætter af forældrene sammen og tilføje et par malerstrøg for at forene baggrundene, og dermed inden for reglerne få billederne udstillet. Naturalismen præger anden halvdel af 1800-tallet. Malerne bliver mere interesserede i at gengive dagligdagen, og de bestræber sig på at gengive omverdenen så nøjagtig som muligt.
Jules Bastien-Lepage er en af naturalismens mest udprægede repræsentanter, men han er ikke bare naturalist. Han bryder også med den gængse atelier-malerform og med den tillavede lysvirkning og foretrækker friluftsmaleriet i stedet.
Det skaber hurtigt skole, og kunstnerne bevæger sig i højere grad udenfor med deres lærreder. Bastien-Lepage får altså stor betydning for friluftsmaleriet i moderne kunst.
Bastien-Lepage døde forholdsvis ung i en alder af 36 år, og det bliver P.S. Krøyer meget berørt af og tager derfor initiativ til en indsamling til et monument, der skal udføres af den anerkendte franske billedhugger Auguste Rodin.
På vores nuværende udstilling “Krøyer og Paris. Franske forbindelser og nordiske toner”, kan du opleve ikke mindre end syv værker af Jules Bastien-Lepage.
Læs alle de andre “Tæt på” artikler her: https://skagenskunstmuseer.dk/taet-paa-artikler/
