Impressionismens hovedværk kommer for første gang til Danmark
Det regnes som et af verdens mest betydningsfulde kunstværker. Det lagde navn til en ny kunstretning, og så lånes det stort set aldrig ud. Nu kommer det for første gang til Danmark, mesterens mesterværk, Claude Monets imponerende Impression, soleil levant.
Der er tale om et fuldstændigt sensationelt lån, når det franske museum Musée Marmottan Monet denne sommer låner impressionismens hovedværk, Impression, soleil levant, (Indtryk. Solopgang), til en større udstilling om Krøyer og Paris på Skagens Museum. Udstillingen Krøyer og Paris. Franske forbindelser og nordiske toner på Skagens Museum markerer afslutningen på et treårigt tværnationalt forskningsprojekt om P.S. Krøyer og kunstnerens franske forbindelser.
I den forbindelse præsenteres også helt særligt en samling af den franske impressionismes hovedværker, som gør det muligt for et dansk publikum at komme helt tæt på kunstretningens opståen og betydning for den danske kunstscene i slutningen af 1800-tallet.
En solopgang, der gør indtryk
I dag er både Claude Monet og den impressionistiske stil udbredt og elsket verden over. Men impressionisternes særprægede værker skabte både stor forargelse og fascination samt beundring i sin samtid.
Betegnelsen impressionisme dukkede for første gang op i pressen i 1874, men det var to år tidligere, Claude Monet skabte Impression, soleil levant – det værk, der kom til at lægge navn til denne nye kunstretning. Der er skrevet både tykke bøger og forskningsafhandlinger om tilblivelsen af maleriet, og ikke mindst om tilblivelsen af titlen, der sammen med værkets karakteristiske udtryk skulle få så stor betydning for kunsthistorien.
I november 1872 under et ophold i den nordfranske havneby Le Havre, der ligger ud mod den Engelske Kanal, malede Claude Monet det berømte værk fra sit værelse på Hôtel de l’Amirauté. Motivet er en udsigt over inderhavnen en tidlig efterårsmorgen, hvor kajer og havnebassiner, skorstene og master er omgivet af tåge.
Det er udført med en sjælden frihed i penselføringen, der giver indtryk af et hastigt nedfældet maleri. Visse steder har penselstrøgene helt sluppet hinanden, så de flere steder ses som afgrænsede, aflange pletter. Alligevel skaber især vandets bølger og solen med sin spejling i vandet og sine varme orange farver et enkelt, smukt og helt ikonisk udtryk.
Normalt ville et værk på den tid få titel efter stedet, i dette tilfælde havnen i Le Havre, men stedet er i sjælden grad uigenkendeligt. Denne mangel på topografisk genkendelighed var formodentlig medvirkende til, at Monet gav maleriet titlen Indtryk. Solopgang.
Fransk impressionisme
Impression, soleil levant blev præsenteret på den første impressionistiske udstilling i 1874 og blev efterfølgende symbol på og ikon for bevægelsen, dog uden at fastlåse bevægelsens motiver, teknikker og udtryksformer.
Den franske impressionisme opstod i 1874 som en modreaktion til Salonen i Paris. En gruppe franske kunstnere havde svært ved at få deres værker accepteret af censuren, så de organiserede sig med private udstillinger. Gruppen, der talte op mod 30 kunstnere, varierede over tid, men fælles for dem var, at de havde et nyt og radikalt anderledes syn på kunst, fx valgte de nye motiver og malemåder. Gruppen stod derfor i kontrast til det etablerede kunsthierarki, hvilket medførte kraftige reaktioner. Allerede i 1886 afholdte de deres sidste udstilling sammen efter kun otte fælles udstillinger.
Forargelse og fascination gik hånd i hånd
Krøyer ser med al sandsynlighed impressionisterne første gang på deres fjerde udstilling i 1879. Efterfølgende skriver han dobbelttydigt om dem i et brev: På den ene side mener han, at man i Danmark og som dansker vil blive voldsomt forarget over at se deres kunst, men på den anden side har gruppen haft god indflydelse og stor betydning. Fransk impressionisme bliver ofte kædet sammen med skagensmalerne, fordi de overlapper hinanden i tid. Kunstnerkolonien i Skagen opstår i de samme år som impressionismen, men her hører lighedspunkterne dog op.
Skagensmalerne maler overvejende naturalistisk og realistisk, og i 1870’erne virker impressionismen ekstrem på mange af dem. Herefter ses en gryende interesse for stilen, og flere skandinaviske kunstnere begynder at bruge forskellige elementer af gruppens virkemidler uden dog at blive impressionister i den franske betydning af den grund.
Man kan dog ikke komme udenom, at impressionisterne var en del af den franske kunstscene, som Krøyer oplevede i sin tid i Paris. Derfor er det også helt særligt at kunne vise disse værker i sammenhæng med de øvrige franske mesterværker fra tiden. Som i impressionisternes samtid er de en del af – og alligevel isoleret i deres fremtræden.
Og lige præcist det afbildede motiv i Monets mesterværk etablerer en mystisk samklang mellem de to malere, Monet og Krøyer, for mens der ikke i Frankrig var stor interesse for et maleri af en solopgang, så var det derimod et uomgængeligt tema for de nordiske malere. Derfor er det også helt unikt at kunne se netop dette værk på et museum, hvor både P.S. Krøyer og de skandinaviske solopgange er så rigt repræsenteret.
Fakta
Mesterværket, Impression, soleil levant udlånes i 1½ måned
Indtryk. Solopgang er et værk i verdensklasse. Det optræder ofte på lister over verdens 10-20 mest kendte eller betydningsfulde værker. Når Skagens Kunstmuseer kan præsentere værket i Danmark, sker det udelukkende i kraft af museets unikke strategiske og forskningsmæssige samarbejde med Musée Marmottan Monet i Paris. Et museum, der blandt andet huser verdens største samling af Claude Monets værker.
Mesterværket lånes ifølge Musée Marmottan Monets bestemmelser kun ud i 1½ måned ad gangen, uanset hvor i verden, det udstilles. Derudover udlånes det kun ganske sjældent, og vil således ikke kunne ses i hele udstillingsperioden. Det er første gang, det er muligt at opleve værket i Danmark.
Som en del af den større udstilling, Krøyer og Paris, er der samlet en gruppe af impressionistiske værker, der med ti værker i verdensklasse præsenterer den franske impressionisme for et dansk publikum.
Krøyer og Paris. Franske forbindelser og nordiske toner
13. Maj – 18. september 2022, Skagens Museum
Udstillingen bringer publikum helt tæt på P.S. Krøyers kunstneriske udvikling og karriere med en sensationel præsentation af naturalismens sværvægtere. Udstillingen rummer en række af Krøyers hovedværker samt en stribe spektakulære indlån fra en række internationale museer. Med navne som Bastien-Lepage, Bonnat, Besnard, Pelouse, Breton, Chartran, Rodin og Millet foruden Krøyer selv og Monet er der tale om en særudstilling i, ja, særklasse.
Krøyer følges gennem udstillingen i de vigtige år fra 1877, hvor han rejser til Paris som ung kunstner, og frem til 1900, hvor hans franske eventyr når sit klimaks. Med udstillingen Krøyer og Paris. Franske forbindelser og nordiske toner viser museet vigtige uddrag af, hvad Krøyer oplever på rejsen, hvad han tiltrækkes af, hvad han distancerer sig fra, og hvordan hans franske forbindelser udvikler sig gennem karrieren.
Udstillingen markerer samtidig afslutningen på et treårigt forskningsbaseret samarbejde mellem Musée Marmottan Monet og Skagens Kunstmuseer. Samarbejdet har succesfuldt introduceret Krøyer for det franske publikum med udstillingen L’heure bleue de Peder Severin Krøyer på Musée Marmottan Monet i 2021 og tilvejebragt interessant ny forskning, bl.a. i forhold til synet på Krøyer, på de franske forbindelser og på den nordiske tilstedeværelse i Paris. Projektets forskningsindsats ledes af den franske kunsthistoriker Dominique Lobstein og Mette Harbo Lehmann, kunsthistoriker og museumsinspektør ved Skagens Kunstmuseer.
Det samlede projekt er under protektion af Hendes Majestæt Dronning Margrethe af Danmark.
Pressevisning
Den 12. maj 2022 vil det være muligt for den danske kulturpresse at deltage i en forevisning inden udstillingen åbnes for offentligheden.
De franske impressionister, Monets spektakulære hovedværk samt hele særudstillingen, Krøyer og Paris – franske forbindelser og nordiske toner, kan opleves på Skagens Museum fra den 13. maj – 18. september. Den daglige åbningstid er udvidet i hele perioden fra 9 – 19:00 for at tilgodese et forventet større publikum. Monets mesterværk dog kun frem til den 4. juli.
Tid og tilmelding for pressemøde vil følge i en særskilt invitation i uge 16. Reserver dog gerne datoen allerede nu.
