Støt Skagens Kunstmuseer med en julegave

-og gør en stor forskel!


Da Skagens Kunstmuseer ikke er et registeret aktieselskab, kan vi ikke trække momsen fra på alle udgifter, som andre selskaber. Derfor har vi brug for din hjælp! Private fonde står for ca. 20 pct. af vores finansiering og denne er dermed med til at muliggøre alle de dejlige oplevelser, som I kan få hos os. Derfor kan vi benytte os af en særlig momskompensationsregel. Reglen er kort fortalt, at hvis museet modtager minimum 101 økonomiske gaver på 200 kr., så har museet ret til en momskompensation fra staten. Dermed kan vi få del i de knap 169.000.000 kr., der uddeles hvert år. Det er her, kære gæst, at du kommer ind i billedet. Sidste år modtog vi over 100 økonomiske gaver på over 200 kr. og det er vi enormt glade for, da det betød, at vi modtog momskompensation på over 400.000 kr. Dermed kan en relativ beskeden gave til os, gøre en kæmpe forskel! Vi håber derfor, at du som kunstelsker vil hjælpe os med at indsamle gaver igen i år.

Træk dit bidrag fra i skat
Når du støtter Skagens Kunstmuseer, giver du et vigtigt bidrag til at sikre samlingens bevarelse, udvikling og formidling.
Støtter du med 200 kr. eller derover, kan du trække beløbet fra i skat.
Oplys navn, adresse og CPR-nummer (for virksomheder: CVR-nummer) i forbindelse med din indbetaling, så kan vi oplyse SKAT om din donation.
Du kan også give et bidrag uden CPR-nummer, men så får du ikke skattefradraget.

Det samme gælder bidragydere, der er bosat i udlandet og derfor ikke er skattepligtige i Danmark.

Sådan gør du – En guide

• Via MobilePay: 95804
• Via bank: Indbetal støttebeløbet til Skagens Kunstmuseers bankkonto:
Reg. Nr. 9015 Kontornr. 457 48 97 594
• International betaling: IBAN-no DK5290154574897594, BIC-kode SPNODK22

Skagens Kunstmuseer siger tak!
-Og vi glæder til at give dig flere gode oplevelser, når du besøger museerne næste gang.