Forfatteren Kristian Ditlev Jensen modtager Drachmannlegatet

Kristian Ditlev Jensen foran Drachmanns Hus i Skagen. Foto: Skagens Kunstmuseer
  • Den 9. oktober uddeles Drachmannlegatet til forfatter Kristian Ditlev Jensen
  • Drachmann-legatet er et af Danmarks ældste forfatterlegater og er blevet uddelt siden 1917. Med legatet følger et ophold på Klitgaarden Refugium og 15.000 kroner
  • Kristian Ditlev Jensen tildeles legatet for sit samlede og mangfoldige bidrag, hvor han skriver ”med et vågent, nysgerrigt blik, med et varmt engagement og med en efterhånden sjælden tro på, at meningen med sproget er at synliggøre det fælles hos hver enkelt af os” skriver komitéen i sin begrundelse.

Drachmannlegatet tildeles i år den danske forfatter Kristian Ditlev Jensen. Det er Drachmann-legatets komité, som består af forfatterne Jens Christian Grøndahl og Hanne Marie Svendsen, der har udpeget den mangefacetterede Kristian Ditlev Jensen som årets legatmodtager.

Årets legatmodtager tager imod prisen med ære:

”Det er først og fremmest en kæmpe, kæmpestor ære at modtage Drachmannlegatet. Jeg havde aldrig før set listen over tidligere modtagere, så da jeg så den, var jeg simpelthen ved at falde ned fra stolen! Det er en fantastisk flot rækkefølge at blive indlemmet i – så står man dér, til evig tid, på en liste sammen med Tom Kristensen, Tove Ditlevsen og derudaf. Jeg blev meget overvældet over at se de navne – det er et meget, meget flot selskab at komme ind i,” siger Kristian Ditlev Jensen om anerkendelsen.

Mangfoldighed
Komiteen ser mange lighedspunkter mellem legatets far, Holger Drachmann og årets modtager:

”’Mangfoldighed’ er et af tidens plusord. Det henviser til, at vi mennesker er forskellige, og at vi skal have lov til at være det. Men det enkelte menneske kan også være mangfoldigt, fordi det rummer modsætninger, og fordi det favner bredt. Sådan et menneske var Holger Drachmann både i sit liv og i sin digtning. Ikke bange for de store følelsesmæssige udsving og heller ikke bleg for at afprøve hele viften af litterære udtryksformer. Kosmopolitisk og elitær, men også folkelig, engageret – og dybt indforstået med Skagen.

Det samme kan man sige om årets modtager af Drachmann-legatet. Både som menneske og som forfatter er Kristian Ditlev Jensen mangfoldig, og ligesom med Holger Drachmann giver det heller ikke i dette tilfælde mening at skelne pedantisk mellem liv og værk. Eller at holde bøgerne skarpt adskilt fra skuespil, kronikker, indlæg, opslag på de sociale medier, debatter i radio og tv eller prædikener i Skagen Kirke.”

Legatkomitéen fremhæver, at de tildeler Ditlev legatet for at være ”mangfoldig” og for ”at stå til rådighed for din samtid”. Det kan årets legatmodtager godt genkende sig selv i:

”Litteraturens kraft – i hvert fald når vi taler om bred prosa – ligger i at kunne tage en personlig erfaring og prøve at gøre den lidt mere almen. Det er vigtigt at gøre, fordi det lader os tænke sammen. Det er en måde, vi kan reflektere på som et folk; at vi kan opdage, hvad andre har oplevet. Man kan jo ikke leve andres erfaringer, men man kan faktisk godt lære lidt af andres erfaringer. Min gamle farmor, som havde gået i skole i seks år hver anden dag, sagde at selvom man ikke forstår, kan man godt vise forståelse”, siger Kristian Ditlev.

Det personligt erfarede trænger sig på
Fra begyndelsen har det personligt erfarede trængt sig på i Ditlev Jensens arbejde. I debutbogen ”Det bliver sagt” som en smertefuld og modig skildring af overgreb i barndommen. I dette års udgivelse ”Bar” som en meditation i romanform over alkoholismens indre virkelighed. Og mellem den første og den seneste bog har Kristian Ditlev Jensen både i liv og skrift udfoldet en sand mangfoldighed.

Han har selv fortalt om sin opvækst i det, der engang hed ”små kår”, hvor der intet sted stod skrevet, at mønsterbryderen både skulle blive teolog og madskribent, fortrolig med alle stjernerne på Michelin-himlen. Eller at han skulle rejse verden rundt for at nedfælde sine indtryk med en selvtillid og en tillid til litteraturens ubegrænsede frihed, der begge er tilkæmpede.

Måske følte han sig ikke fin nok til at begynde med, men den etablerede og anerkendte forfatter har til gengæld ikke været for fin til at tage imod bestillingsopgaver eller blande sig i den offentlige debat med såvel glødende anfægtelse som ubestikkelig fornuft. At være i kontakt med sin intuition og samtidig argumentere stringent, det er også mangfoldighed.

”Jeg havde en amerikansk underviser på universitetet, som sagde at ’Novels are maps to the territory’, og det synes jeg var en meget fin måde at sige det på. Litteraturen er et kort over territoriet, så hvis vi befinder os et sted i livet, hvor vi aldrig har været før, kan en forfatters personlige fortælling være det kort, der hjælper os med at finde rundt i livet. Vi skal selv finde rundt i vores eget liv, men vi kan spejle os i andres erfaringer,” uddyber Ditlev.

Kant og nysgerrigt engagement
”Når han i sin egenskab af præst udlægger evangeliet, er man aldrig i tvivl om, at man lytter til et menneske, der elsker de jordnære glæder og kan se noget prægnant selv i hverdagens mest flygtige fænomener. Og uanset om han skriver eller deltager i debatten, mærker man hans vilje til nuancering og selvransagelse. Der er altid noget større på færde end litterær ambition eller intellektuel forfængelighed. Det hedder hjertets dannelse, og hvad den angår, er årets legatmodtager en ægtefødt aristokrat”, skriver komiteen og uddyber:

”Der er mange måder at være forfatter på. Én af dem går tilbage til Holger Drachmann og Det Moderne Gennembrud, som han både var en del af og med årene kom på kant med. Det handler om at stå til rådighed for sin samtid, og det gør Kristian Ditlev Jensen. Han gør det ved at bryde pinlighedens tabu og invitere os andre indenfor i sin egen dybt personlige erfaring. Men han gør det også ved at interessere sig for sin omverden, for samfundet og alt, hvad der rører sig i det.

Han gør det med et vågent, nysgerrigt blik, med et varmt engagement og med en efterhånden sjælden tro på, at meningen med sproget er at synliggøre det fælles hos hver enkelt af os.”

Et af Danmarks ældste forfatterlegater
Drachmannlegatet er et af Danmarks ældste forfatterlegater. Det blev uddelt første gang i 1917 og er siden blevet uddelt årligt med kun få brud på Holger Drachmanns fødselsdag den 9. oktober. Blandt de tidligere modtagere af legatet findes navne som Johannes V. Jensen, Jeppe Aakjær, Tom Kristensen, Tove Ditlevsen, Frank Jæger, Ole Sarvig, Inger Christensen, Klaus Rifbjerg og Ib Michael. Med legatet følger et ophold på Klitgaarden Refugium i Skagen.

Uddeling af Drachmannlegatet
Legatet uddeles ved et særarrangement på Skagens Museum den 20. oktober, hvor der også vil være lejlighed til at møde forfatteren.

Blå bog
Kristian Ditlev Jensen

  • Født 27. januar 1971 i Holbæk
  • Uddannet fra Forfatterskolen i 1997 og som stud.theol. i 2012.
  • Har været kirkebogsførende sognepræst i Holbøl Sogn i Aabenraa Provsti, Haderslev Stift, og i Skagen Pastorat i Frederikshavn Provsti, Aalborg Stift. Fra 1. november præst på Anholt.
  • Forfatter til bl.a. selvbiografien ”Det bliver sagt” fra 2001, romanen Livret fra 2004, Sukkerchok fra 2020 og den kommende Bar, 2021
  • Far til tre sønner

Tidligere modtagere af Drachmannlegatet:
Holger Drachmanns forfatterlegat er siden 1917 blevet uddelt hvert år – med enkelte undtagelser – på Drachmanns fødselsdag den 9. oktober. Blandt de tidligere modtagere af legatet findes navne som Johannes V. Jensen, Jeppe Aakjær, Tom Kristensen, Tove Ditlevsen, Frank Jæger, Ole Sarvig, Inger Christensen, Klaus Rifbjerg og Ib Michael.

Følgende personer har siden 1917 modtaget legatet:

1917 Johannes Buchholtz

1918 Johannes V. Jensen

1918 Helge Rode

1919 Harald Bergstedt

1919 Kai Hoffmann

1920 Ludvig Holstein

1921 Harry Søiberg

1922 Otto Rung

1923 Carl Gandrup

1924 Sven Lange

1925 Einar Rousthøj

1925 Hans Hartvig Seedorff Pedersen

1926 Emmy Drachmann

1927 Knud Hjortø

1927 Chr. Rimestad

1928 Jeppe Aakjær

1929 L.C. Nielsen

1930 Thit Jensen

1931 Laurids Bruun

1932 Axel Juel

1932 Per Lange

1933 Johannes Jørgensen

1934 Tom Kristensen

1935 Hakon Holm

1936 Hans Ahlmann

1936 Emil Bønnelycke

1937 Valdemar Rørdam

1938 Hulda Lütken

1939 Hans Kirk

1940 C.E. Soya

1940 Marcus Lauesen

1941 Paul la Cour

1941 Aage Berntsen

1942 ingen uddeling

1943 Alex Garff

1944 Jens August Schade

1945 Tove Ditlevsen

1946 Sigfred Pedersen

1946 Martin A. Hansen

1947 Karin Michaëlis

1948 Ole Sarvig

1949 Børge Madsen

1950 Knud Sønderby

1951 Kjeld Abell

1952 William Heinesen

1952 Johannes Wulff

1953 Eva Drachmann

1953 Agnes Henningsen

1954 Hans Scherfig

1955 H.C. Branner

1956 Gerd la Cour

1957 Aase Hansen

1958 Otto Gelsted

1959 Knuth Becker

1959 Johannes Ursin

1960 Erling Kristensen

1960 Halfdan Rasmussen

1961 Per Lange

1962 Frank Jæger

1963 Erik Knudsen

1964 Thorkild Bjørnvig

1965 Aage Dons

1966 Jørgen Sonne

1967 Orla Bundgaard Povlsen

1968 Villy Sørensen

1969 Ivan Malinovski

1970 Jørgen Gustava Brandt

1971 ingen uddeling

1972 ingen uddeling

1973 Cecil Bødker

1974 Henrik Nordbrandt

1975 ingen uddeling

1976 Kristen Bjørnkær

1977 ingen uddeling

1978 Maria Giacobbe

1978 Uffe Harder

1979 Peter Poulsen

1980 Asger Schnack

1981 ingen uddeling

1982 ingen uddeling

1983 Lean Nielsen

1983 Henning Fleischer

1984 ingen uddeling

1985 ingen uddeling

1986 Pia Tafdrup

1987 Søren Ulrik Thomsen

1988 Ove Abildgaard

1989 Preben Major Sørensen

1990 Peter Laugesen

1991 Rolf Gjedsted

1992 Erik Stinus

1993 F.P. Jac

1994 ingen uddeling

1995 Jørgen Leth

1996 Inger Christensen

1997 Johannes Møllehave

1998 Knud Sørensen

1999 Ulrich Horst Pedersen

2000 Claus Beck-Nielsen

2001 Merete Torp

2002 Jens Christian Grøndahl

2003 Katrine Marie Guldager

2004 Hanne Marie Svendsen

2005 Jens Smærup Sørensen

2006 Ida Jessen

2007 Jeppe Brixvold

2008 Vibeke Grønfeldt

2009 Thomas Boberg

2010 Dorrit Willumsen

2011 ingen uddeling

2012 Marianne Larsen

2013 Klaus Rifbjerg

2014 Sten Kaalø

2015 Pia Juul

2016 Kristina Stoltz

2017 Ib Michael

2018 Susanne Jorn

2019 Kim Leine

2020 Morten Søndergaard