Danmarks første designer, Thorvald Bindesbøll, er manden bag såvel progressive keramik- og sølvarbejder som Carlsbergs øletikette, og så var han en del af Skagens kunstnerkoloni. I år ville ét af kunstnerkoloniens toneangivende medlemmer være fyldt 175 år.
Der kan ikke sættes en simpel overskrift på den mesterlige formgiver, Thorvald Bindesbøll (1846-1908), der er udråbt som Danmarks første designer, en af foregangsmændene indenfor europæisk skønvirke, og som en kunstner, der med sine keramiske arbejder kom til at markere et nybrud i dansk kunsthistorie, der foregreb det abstrakte maleri med flere årtier.
De fleste danskere kender ham måske bedst som manden bag Carlsbergs øletikette. Men i kunst- og designverden har han sat dybe spor. Udenlandske forskere har fremhævet ham som tidens ledende skikkelse og trukket paralleller til verdensnavne som Kandinsky, Martisse og Gaudi, men med Bindesbøll fremhævet i sin helt egen klasse.
Tusindkunstner
Bindesbøll betragtes i dag som et ikon indenfor formgivning fra slutningen af 1800-tallet, og befinder sig tidsmæssigt på linje med skagensmalerne.
Bindesbøll var uddannet arkitekt og arbejdede med formgivning af keramik, grafiske mønstre og designs, sølvtøj, smykker og interiør. Han voksede op i en familie, som hørte til den københavnske kunstnerelite, og med en far, M.G. Bindesbøll, som blandt andre vigtige ting var arkitekten bag Thorvaldsens Museum. Hans interesse spændte bredt og han havde et omfangsrigt bibliotek med blandt andet japansk kunst og mangabøger.
Thorvald Bindesbøll lod sig ikke begrænse til et enkelt materiale eller et enkelt udtryk. For selvom det var keramikken, der for alvor frigjorde Bindesbølls talent for det ornamentale, fortsatte han samtidig med at formgive huse, møbler, tekstiler og bogarbejder med andre kendetegn. Det er dog de keramiske arbejder og sølvarbejderne, der særligt har placeret ham i særklasse.
Thorvald Bindesbøll skabte i de arbejder sit eget kunstneriske udtryk et sted mellem den tradition, han var vokset op i, og noget nyt. Hans formgivning og især ornamentik opstod et sted mellem klassicismens rankeværk og den japanske kunsts frie leg med bølger, havet, himmelens skyer, hvirvler, spiraler, snoninger, bugter og linjespil.
Foto: Skagens Kunstmuseer
En gal, nordisk æstetik
”Han er en Kunstner, der er paaagtet og omtalt som maaske ingen anden Architect her i Landet, blindt og ensidigt forgudet af en del, saavel for sin barokke Produktion som for sit barokke Naturel, og mindre paaskønnet af Mange, der vel bøje sig for hans særegne Begavelse paa et specielt Omraade, men dog ikke derfor ere tilbøjelige til ubetinget at lade sig rive hen”, som en dansk anmelder bemærkede om Bindesbølls udstilling på Kunstindustrimuseet i 1898.
Bindesbølls deltog på Verdensudstillingen i Paris flere gange og i modsætning til de danske anmelderes noget forbeholdne begejstring fremhævedes han her og over alt i Europa af mange anmeldere som det førende navn inden for den nye kunst.
Eksempelvis fremhævedes han i det franske katalog til Verdensudstillingen i 1925 således:
”I kraft af hans geniale kunst og styrken og omfanget af hans personlighed har denne kunstner udøvet en større indflydelse på den danske kunstindustri end alle de andre kunstnere, der har efterfulgt Hetsch.”
Tradition og fornyelse
I Bindesbølls keramiske produktion ses især to foretrukne former, det cirkulerer fad og den let svulmende krukke. De første fade er typisk 27-28 cm i diameter, men senere i karrieren så også store fade på op til 45 cm i diameter dagens lys.
Hvis den øvrige formgivning stod i et mere traditionelt tegn, så tog han i keramikken springet ind i en abstrakt ornamentik væk fra det figurative og genkendelige. Her kombinerede han det klassiske, stringente objekt med florale, svungne, organiske mønstre og motiver.
Med en stram form og en glat overfalde får den ornamentale leg frit spil. Motiver blev ofte bearbejde i serier, i variationer over et tema, som var det et musikstykke.
Hos Bindesbøll får eksempelvis bladornamentik et ekstra svung, der skaber en roterende virkning. Herved tilføres ellers traditionelle motiver, der var oppe i tiden, en vitalitet.
Foto: Skagens Kunstmuseer.
Var det havet, der gik i mesterens pensel og fingre (!), som hos så mange andre skagenskunstnere omkring ham? Sikkert er det i hvert fald, at Bindesbøll hurtigt udviklede en forkærlighed for bølgen og spiralmotivet, som kom til at følge ham og hans kunst livet ud.
Leret som lærred
De fleste af Bindesbølls keramiske værker er drejet af pottemagere efter Bindesbølls anvisninger eller arbejdstegninger, hvorefter han selv dekorerede med både pensler og fingre i det våde ler og påførte glasur.
Han var gennem årene tilknyttet mange forskellige værksteder, bl.a. Frauens Lervarefabrik, Johan Wallmanns værksted, Kähler, Københavns Lervarefabrik og P. Ipsens Enke.
Især i de produktive 90’ere blev leret som et lærred for Bindesbøll, der foregreb Per Kirkeby og Asger Jorns arbejder. Traditionen var afsæt for produktionen og den japanske kunst en tydelig inspirationskilde. Motiverne bevægede sig hurtigt fra det genkendelige til en abstrakt kunst, der både har tydelige referencer til den japanske kunst, Bindesbøll fandt inspiration i med bølge og spiralmotiverne, over en næsten optisk leg med forgrund og baggrund, der kan skifte plads til det abstrakte.
Hvis mange i samtiden troede, at hans kunstneriske udtryk beroede på tilfældigheder, et øjebliks lune, så tog de fejl – eleven, Svend Hammershøi, beskrev i sin mindebog om læremesteren at mange, detaljerede udkast vidnede om et langt dybere arbejde med det, der i sidste ende kunne se let, tilfældigt og nemt ud. Bindesbøll har da også efterladt sig et tegningsarbejde, hvor omhyggeligt udførte tegninger af ornamentik, detaljer mv. vidner om netop en omhyggelighed i arbejdet med det abstrakte.
For Bindesbøll selv var lerarbejderne tænkt som kunstværker, der skulle hænges op på væggen eller udstilles på piedestaler – ikke som brugskunst, der skulle indgå i buffeter eller som vaser med blomster i.
Bindesbøll og Skagen
Bindesbøll havde flere og længerevarende ophold i Skagen, og var en markant skikkelse i kredsen omkring skagensmalerne, og ikke mindst den gruppe af kunstnere, som var med til at stifte Skagens Museum. Museet har derfor en fin samling af Bindesbølls værker, herunder udsmykningen af Brøndums spisesal, krukker, fade, vaser og ekslibris, samt forskellige tegninger og skitser. Ud over tilknytningen til Skagens Museum er Bindesbøll i høj grad synlig i Skagen by i kraft af arkitektur og udsmykning; bl.a. de røde pakhuse og Skagen kirke.
En sjov anekdote
Anna og Michael Ancher modtog på et tidspunkt tre krukker lavet af Bindesbøll. I et brev dateret d. 22. december 1892, skrev Michael Ancher til Bindesbøll:
“Krukkerne kom altsaa i god Behold, den brune er smuk de to andre vil du neppe faa nogen Præmie for, vi har fordømt dem til Syltekrukker.
Det ser ud som Du havde taget noget “merde” og smurt paa og tørret rundt med et Stykke Papir og bagefter tørret nogle beskidte Fingre af paa forskjellige Steder. Lidt fornemmere kun vi nok have liet dem. Det er en daarlig Tak Du faar men jeg vil ikk sige, hvad jeg ikke mener.”
Også Anna Ancher sender en speciel og ikke udpræget flatterende tak for gaven:
”Kjære Bølle! Ja, det var dog nogle storartede Krukker, nok er Du gal genial, men saa originale som disse, havde jeg dog ikke ventet dem; vi sætter os på dem om Aftenen hver paa sin o.s.v. de ere udmærkede Tabouretter.”
I et senere udateret brev til Bindesbøll skriver Michael Ancher dog, at de havde gjort krukkerne uret og at de må æde deres ord. Det er en længere brevudveksling, som er både humoristisk og interessant. Den viser hvor markant, nytænkende og anderledes Bindesbølls kunst har været i samtiden.
”Kjære Fnatfos! Naar jeg gaar ud paa Jagt, kommer der altid Klarhed (?) i mine Begreber i al Fald relativ Klarhed, således også igaard.
Jeg indsaa at have gjort Dig og Dine Krukker Uret, og vil derfor æde mine egne Ord, der jo altid kan smage ligesaa godt som Schandors i haarede Hale; Krukkerne ere gode, de slaar i Grunden Alting ihjel; det var maaske derfor jeg strax var ved at uglese dem. Da jeg altsaa nu er kommen til Sandheds Erkjendelse saa er det dog bedre end om jeg slet ikke var det; nu maa Du ikke blive gnaven fordi jeg ikke strax var et ”Rosenbæst”.
Motivet holder jeg stadig fast ved men intet menneskeligt er mig fremmed, og den med Fingrene er jo ganske god.”
