Den 23. juli 2021 er det 170 år siden manden, maleren og myten Peder Severin Krøyer blev født. Der bliver stadig arrangeret store og velbesøgte soloudstillinger med udgangspunkt i hans kunst – senest L’heure Bleue de Peder Severin Krøyer på Musée Marmottan Monet i Paris, som lukker den 26. september i år, og næst Krøyer og Paris – Franske forbindelser og nordiske toner på Skagens Museum i 2022. Der bliver stadig forsket i hans arbejde, hans livshistorie og hans relationer til andre kunstnere. Hans privatliv får stadig folk til at læse bøger og se film om ægteskabet med Marie. Men hvorfor fascinerer P.S. Krøyer stadig i 2021? To museumsansatte giver deres bud.
Charlotte Marie Steffen Linvald, kunstfaglig chef ved Skagens Kunstmuseer
Hvilken slags kunstner var P.S. Krøyer?
”P.S. Krøyer var en meget talentfuld kunstner. Han havde en evne helt ud over det sædvanlige, som viste sig meget tidligt i hans barndom, og som han formåede at arbejde videre på, uddanne sig indenfor og fortsætte en kreativ udvikling i tidens ånd. Så han forvaltede sit talent rigtig, rigtig godt.
Han var også en kunstner, som selv i sin egen samtid opnåede anerkendelse og respekt. Det gjorde han dels, fordi han var en så formidabel kunstner, men også fordi han var en meget karismatisk person, som kom til at betyde meget for mange mennesker. Han bevægede sig i mange lag og elskede selv at samle kreative, vidende og intellektuelle hoveder. Det gav en kæmpe energiudladning i mange kunstneriske sfærer – forfatterskaber, malerkunst og musik.
Hans personlige liv fandt man også interessant dengang. Han var én, der blev fulgt ivrigt af offentligheden og optrådte i aviser, dagblade og sladderspalter. Og når man er så meget fremme i pressen, vækker det genklang mange steder og i historien. Der er enormt meget materiale at gå til. Én ting er de fantastiske værker, men der er også ufatteligt meget arkivmateriale om både hans liv og privatliv – og der dukker til stadighed ting op. Lige nu er vi involveret i et forskningsprojekt om hans franske relationer. Man tror jo, at det er løgn, at der kan dukke flere ting op, men det gør der! Og det er igen fordi han har været til stede i så mange menneskers liv og så mange steder i verden. Hans fodspor pibler frem, lige så snart man vender blikket et nyt sted hen.
Igennem Krøyers karriere bevæger han sig gennem forskellige kunstneriske genrer og ender måske mest i sin egen. Han lagde sig ind under naturalismen og det moderne gennembrud – og det er der, hele hans motivverden kommer fra, det moderne gennembruds idealer om at fremvise virkeligheden. Rent teknisk hentede han inspiration fra mange steder – den franske naturalisme, for eksempel – men havde også sin helt egen teknik, som er ret unik og viser, hvordan han fortolkede strømninger i tiden og gjorde dem til sine egne.”
Hvorfor vender vi stadig tilbage til Krøyer og hans kunst i dag?
”Fordi Krøyer med pen og pensel formåede at indfange følelser, stemninger og situationer på lærredet, som vi kan genkende i dag. De taler til mennesket anno 2021, fordi vi genkender vores egne familiehistorier, kærlighedshistorier eller oplevelser i det. Evnen til at fange noget immaterielt, der kan rejse gennem tiden fra 1851 til 2021 viser hans format. Det er derfor, vi stadig falder i staver foran værkerne, fordi de giver os mulighed for at undersøge os selv i dem.”
Ane Bjerg Thomsen, kunstformidler ved Skagens Kunstmuseer
Hvilken slags kunstner var P.S. Krøyer?
”Jeg synes, at noget af det spændende ved P.S. Krøyer er, at han er svær at sætte i bås, fordi han havde så mange talenter og malede så mange forskellige motiver. Han er mest berømt for de romantiske, idylliske værker, men jeg synes også, at han fortjener en bredere præsentation som en maler, der kunne meget mere. I løbet af hans første sommer i Skagen var der stort set kun gråvejr, og han var lige ved at opgive stedet. Men han gav sig alligevel til at male og malede nogle fantastiske billeder, både inde fra Brøndums bod og af fiskere ved stranden i gråvejr. Senere malede han også fantastiske landskabsmalerier og jagtbilleder, som jeg synes er i en liga for sig. Desuden er han jo også kunstneren bag for eksempel I hattemagerens værksted, som hænger på Den Hirschsprungske Samling i København, som ikke bare er hip hip hurra og alt det gode og det glade, men som viser virkeligheden i en fattig håndværkers værksted i Italien.”
Hvorfor vender vi stadig tilbage til Krøyer og hans kunst i dag?
”Fordi Krøyer var en så kompetent og mangesidet kunstner, som endda blev kædet sammen med Skagen, der både var og er et brand – han er jo nærmest blevet synonym med skagensmalerne, både deres kunst og deres sociale liv. Ikke mindst var og er der interesse for hans privatliv gennem ægteskabet med Marie og hans psykiske problemer, og det er der kommet både film, bøger og en musical ud af. Alt det er med til at holde hans navn i live. Men mest af alt betyder han stadig noget for os nu, fordi han kunstnerisk var ekstremt dygtig, og selv før bøger, film og musicals var han kendt. Han var en kapacitet på Verdensudstillingerne, han appellerede til folk, kunne tale med folk og var en imødekommende personlighed, der sagde ja til opgaverne, indtil han næsten ikke kunne mere. Men laget med hans livs historier skaber et ekstra lag glasur på kagen.”
Har du selv et favorit-Krøyerværk?
”Ja, det har jeg. Det er et lille billede af fiskere ved stranden, som vi har på museet. Fiskerne er placeret helt ude i kanten af billedet på en sandstrand og det er lidt skitseagtigt. Krøyer fanger Skagen med sand, strand og de store vidder – og så fiskerne i kanten, som er belyst af den nedgående sol. Hans fiskerbilleder heroppe fokuserer på den udramatiske del af fiskernes liv og deres dagligdags gang på stranden, hvor de trækker fiskevoddene op på stranden eller hviler i skumringstimen, liggende på stranden eller lænet op ad deres både. Det viser, at selvom det var hårdt at være fisker, var det også en frit liv, og det synes jeg er meget fint.”
