Ny udstilling mellem fascination og forargelse

– ENGLENS KYS sætter den syge pige i scene på Skagens Museum
Den 8. maj åbner særudstillingen ENGLENS KYS på Skagens Museum. Hovedværker af bl.a. Edvard Munch, Vilhelm Hammershøi, Christian Krohg og Anna Ancher iscenesættes i en smuk, engagerende og overraskende scenografi, der med en global pandemi som tilfældig samfundskulisse og et favntag med de helt store spørgsmål lægger op til følelsernes fest.

”De her malerier handler ikke om incidenstal og smitteprocent og alt det, der relaterer sig til det, vi går igennem nu. Jeg synes, at udstillingens værker kan noget helt andet. De tematiserer nogle af de følelser, der rører os nu, men de går på tværs af tid og sted. De giver et mere universelt perspektiv,” siger Mette Bøgh Jensen. Hun er kunsthistoriker, museumsinspektør og kuratoren bag udstillingen ENGLENS KYS.

 

Edvard Munch: Det syge barn. 1925. Munchmuseet. (Beskåret), Vilhelm Hammershøi: En ung brystsyg pige. 1888. Brandts. (Beskåret), Edvard Munch: Det syge barn I. 1896. Munchmuseet. (Beskåret), Edvard Munch: Den syge rejser sig. 1907-08. Munchmuseet. (Beskåret)

 

Kontrasternes motiv
ENGLENS KYS præsenterer et motiv, som blev udbredt blandt et udvalg af kunstnere i Norden mellem 1850 og 1900, og som lader kontrasterne mødes. For den syge pige er ikke bare en syg pige. Udstillingens mange forskellige værker favner grænserne mellem rask og syg, liv og død, samvær og isolation, livet udenfor og indenfor. Den syge pige dukkede op blandt både kendte og ukendte kunstnere i perioden og delte vandene i samtiden: nogle anmeldere kaldte motivet nedtrykkende, mens andre hyldede det for at være genialt i dets styrke og uforglemmelighed. Kunstnerne selv dyrkede motivet med en fascination af de følelser, det kunne vække hos beskuerne: lige fra forundring, identifikation og fascination til væmmelse, medfølelse og forargelse. Motivets mange nuancer er kommet frem gennem Mette Bøgh Jensens forskningsprojekt Syge piger som motiv i nordisk billedkunst fra 1850-1900.

”Forskningsprojektet har haft forskellige vinkler, og én af dem trækker vi også frem i scenografien til udstillingen: det sentimentale. Hvordan kan et maleri bevæge os? Bevægede det publikum i samtiden? Hvordan opfattede man de her værker?” fortæller hun. Udstillingens scenografi udgøres bl.a. af en række af de sanselige elementer, der går igen i værkerne, f.eks. gardiner, vinduer, lys og mørke, og publikum ledes gennem et sygdomsforløbs mange facetter. På vejen gennem udstillingen kan man desuden høre oplæsninger af en tekst fra Georg Brandes’ hånd og digtet Det døende barn af H.C. Andersen, som udstillingens titel kommer fra.

Værkerne kan også fortolkes som en samfundskritik, hvor man ud over tabet af den enkelte pige også så det potentielle tab af pigens hidtidige rolle i samfundet. Det skabte røre i slutningen af 1800-tallet, hvor der foregik en række debatter om pigens krop og af hendes rolle som den, der skulle opfostre de kommende generationer.

Kunstnerne forfulgte motivet gennem meget forskellige teknikker, farver og kompositioner, og motivet blev også en legeplads for sygdommens farver. Edvard Munchs stærke maleri Det syge barn fra 1925 er lånt fra Munchmuseet i Oslo og folder sygdommen ud i stærke orange, røde, grønne og sorte farver med grove penselstrøg og et skitseagtigt formsprog.

 

“I Det syge barn fandt jeg mig nye veje – det var et gennembrud i min kunst – Det meste af hvad jeg senere har lavet fik sin fødsel i dette billede.”
– Notat fra Edvard Munch, 1928-29, Munchmuseet, Oslo

 

Christian Krohgs Syg pige fra 1881, der betragtes som et af hans hovedværker og er lånt fra Nasjonalmuseet i Oslo, er anderledes blegt og her understreger diskrete grønlige og blåviolette toner maleriets stemning.

 

Eva Bonnier: Magdalena. 1887. Prins Eugens Waldemarsudde. (Beskåret), Jenny Nyström: Konvalscenten. 1884. Nationalmuseum, Stockholm. (Beskåret), Michael Ancher: En syg ung pige. Ca. 1883. Skagens Kunstmuseer. (Beskåret), Christian Krohg: Syg pige. 1881. Nasjonalmuseet, Oslo. (Beskåret).

 

Tilfældets magt
Temaet for ENGLENS KYS vil unægtelig minde nogle om den igangværende Covid-19-pandemi, men der er ingen overlagt sammenhæng. Udstillingen er kulminationen på museumsinspektør og kunsthistoriker Mette Bøgh Jensens tre-årige forskningsprojekt om netop syge piger i nordisk kunst. Projektet tog sin begyndelse i 2016, hvor det blev beskrevet i en ansøgning til Ny Carlsbergfondet, der støttede det. Dengang gisnede ingen om en nært forestående pandemi.

”Det er jo fuldstændig utilsigtet, at den her udstilling skulle falde sammen med coronapandemien, men jeg tror, at sammenfaldet kan give nogle frugtbare perspektiver for dem, der ser udstillingen. Sygdom var en kollektiv erfaring dengang; der var så mange, der var syge, at det var ekstremt genkendeligt. Det er det blevet igen. Derfor trækker vi heller ikke en masse perspektiver til coronapandemien i udstillingen, for det ligger i baghovedet på os,” siger Mette Bøgh Jensen.

Særudstillingen ENGLENS KYS bringer en række spektakulære malerier til Skagens Museum i dette samarbejde med Den Hirschsprungske Samling. En række prominente værker iscenesættes i en engagerende og overraskende scenografi af Eva Wendelboe Kuczynski med fokus på et motiv, som sætter følelser i gang. Scenografien suppleres af et elektronisk formidlingsunivers, hvor besøgende kan dykke dybere ned i udstillingens værker og i periodens forhold til sundhed, sygdom, frisk luft og kroppe.

Udstillingen blander en række hovedværker fra nordiske kunstnere, som er indlånt fra bl.a. Munchmuseet og Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design i Oslo, Nationalmuseum Stockholm, Den Hirschsprungske Samling, Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet, med værker fra Skagens Kunstmuseers egen samling.

 

Anna Ancher: En vaccination. 1899. Skagens Kunstmuseer. (Beskåret), Peter Ilsted: En lille pige, der syr. Ca. 1900. Ribe Kunstmuseum. (Beskåret).

 

Fakta om ENGLENS KYS
Udstillingen er åben fra den 8. maj 2021 til den 5. september 2021

Udstillingen er et samarbejde mellem Skagens Kunstmuseer og Den Hirschsprungske Samling

Titlen ENGLENS KYS stammer fra H.C. Andersen-digtet Det døende barn fra 1827

Udstillingen indeholder værker af Edvard Munch, Anna Ancher, Vilhelm Hammershøi, Michael Ancher, Christian Krohg, Eva Bonnier, Richard Bergh, Ejnar Nielsen, Harald Slott-Møller, Jenny Nyström, Frits Thaulow, Bertha Wegmann, Ernst Josephson m.fl.

ENGLENS KYS er en kulmination på Mette Bøgh Jensens forskningsprojektet Syge piger som motiv i nordisk billedkunst fra 1850-1900, en post doc. under Aarhus Universitet. Forskningsprojektet er støttet af Ny Carlsbergfondet

Udstillingen er støttet af Augustinus Fonden, Spar Nord Fonden, Lemvigh-Müller Fonden, Konsul Georg Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond, Inge og Asker Larsens Fond til støtte af almennyttige formål, A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Beckett Fonden, Knud Højgaards Fond og Ny Carlsbergfondet.