Smukt, gennemtænkt og uprætentiøst byggeri

Skagens Museum blev tegnet af en grundig vestjyde. I dette interview fortæller Ane Bjerg Thomsen, kunstformidler ved Skagens Kunstmuseer og arkitekt MAA, om arkitekten Ulrik Plesner og et af hans mesterværker: Skagens Museum.

På Brøndumsvej 4 i Skagen ligger Skagens Museum. Det har det gjort siden 1928 og det ligger, hvor det gør, fordi Degn Brøndum i 1919 tilbød at skænke Brøndums Hotels gamle have til opførelsen af et museum, der kunne huse kunstnerkoloniens værker. Degn Brøndum var indehaver af Brøndums Hotel, bror til Anna Ancher, svoger til Michael Ancher og en central skikkelse i kredsen omkring skagensmalerne. Han var også medstifter af Skagens Museum og en del af dets første bestyrelse, som også talte Michael Ancher, Laurits Tuxen og P.S. Krøyer og apoteker Victor Chr. Klæbel. Ikke mindst var han venner med arkitekten Ulrik Plesner, som blev bedt om at tegne museet, der begyndte med en stor, rød murstensbygning. Men hvad var det for et valg?

”De har brugt den arkitekt, de kendte, men også en arkitekt, som de vidste var god. Hvem skulle det næsten ellers være? Da han tegnede Skagens Museum, havde han allerede bygget meget i Skagen som er både sjovt, specielt, spændende og smukt. Det var noget af det sidste, han byggede heroppe, så det var på et tidspunkt hvor han var meget veletableret. Han kendte Skagen, vidste hvad byen var for én og hvordan håndværkerne var heroppe. Men jeg forestiller mig, at det var en opgave han var glad for og beæret over at få, for det er også et statement heroppe. Et museum er et prestigebyggeri på samme måde som en kirke og i en by som Skagen er der jo kun ét museum af sådan en størrelse,” siger Ane Bjerg Thomsen. Hun er kunstformidler på Skagens Kunstmuseer og arkitekt MAA.

Bedre boligforhold og hensyn til omgivelserne
Ulrik Plesner blev født i Vedersø i Vestjylland i 1861, hvor hans far var præst ved Vedersø Kirke. Han kom i lære som murer i 1870erne og blev i 1889 optaget på Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, Arkitektskolen. Men han hverken tegnede eller tænkte helt som de andre, fortæller Thomsen: ”Han var en meget grundig arkitekt, forstået på den måde at han altid tænkte over hvad der skulle være i bygningens indre, hvordan den skulle vende i forhold til verdenshjørnerne, hvilke rum der skulle meget lys og luft ind i. Han arbejdede indefra og ud, og det var ret nyt på hans tid. På Kunstakademiets Arkitektskole, hvor han blev uddannet, blev man undervist i at tegne kirker, banegårde og store villaer til velhavere. Man kunne godt dyrke noget karrébyggeri, men i så fald blev man øvet i at få facaderne til at se smukke ud. Det med hvordan boligforholdene var for den almindelige tømrer eller lærer gik man overhovedet ikke op i. Det betød også, at København dengang var fyldt med en masse boligkarréer med en rimelig facade og en hel masse usle, små lejligheder med smalle gange og køkkener, hvor der hverken var plads til det ene eller det andet. Så Ulrik Plesner blev kendt som en af de første arkitekter, der kom med forslag til at bygge etageboligbyggeri med gode boliger til borgere med almindelige indtægter.”

Plesner traf flere radikale beslutninger i sit arbejde med karréerne. Thomsen beskriver at han tegnede karnapper på etageejendommene og forbedrede dermed lysindfaldet i boligerne. Han udvidede køkkenerne, så der blev mulighed for at lave et lille spisehjørne i køkkenet og tegnede bad og toilet i lejlighederne. ”Og så sløjfede han køkkentrappen,” tilføjer hun. ”Trapper tog jo rigtig meget plads i sådan en beboelsesejendom, når der både skulle være fortrappe og køkkentrappe. Det vakte en del postyr, for køkkentrappen var til køkkenbude og tjenestefolk, som pludselig skulle op ad samme trappe som beboerne. Han gik altså en anden vej end sin tid, men det var jo fremsynet. Mange af etageboligbyggerierne er stadig enormt eftertragtede i dag.”

Uanset om han byggede til jævne folk eller landets konge, som tilfældet var da han år senere opførte Klitgården, fortsatte Plesner med at udvikle sin egen stil. Mens en del af hans samtidige arkitektkollegaer lod sig inspirere af Middelhavsområdets stilarter, hentede han inspiration i landene omkring Nordsøen og var særligt interesseret i dansk, engelsk og tysk byggeskik.

Han var desuden optaget af at skabe harmoni mellem huset og dets omgivelser – måske inspireret af sin hjemegns gårde, med lange længer presset ned i sandet omkring dem, foreslår Thomsen: ”Han var meget opmærksom på at tilpasse huset dets omgivelser. Hvis det lå på en hjørnegrund, sørgede han for at det blev tilpasset grunden. Han orienterede sig i hvordan blæsten var i området og hvordan lyset faldt for bare at nævne nogle eksempler. Det var ikke noget, man gik specielt meget op i på Plesners tid – man kunne tegne en slotslignende bygning ud til et torv, hvis det var det, der var opgaven. Tiden var til historicisme, hvor man blandede historiens stilarter, så en jernbanestation kunne ligne et venetiansk middelalderpalads. Og selvom Plesner også tegnede historicistiske bygninger som f.eks. Skagens allerældste posthus på Sct. Laurentii Vej, så frigjorde han sig fra den stil,” siger Thomsen. ”På nogle af skitserne til Skagens Museum prøver han med lidt italiensk renæssance og nogle søjler, men det dropper han igen. Det var ham ikke fremmed, men han var god til og kendt for var en god, solid, håndværksbaseret og Bedre Byggeskik-agtig stil.”

Plesner og Skagen
Han tog afgang fra Arkitektskolen 1893, men besøgte Skagen allerede i 1891: ”Mens Plesner var under uddannelse, arbejdede han som konduktør ved Fyr- og Vagervæsenet og kom til Skagen som konduktør på opførslen af Højen Fyr. Dengang har han tilsyneladende boet på Brøndums Gæstgiveri og fik tilbuddet om at tegne tilbygningen til Brøndums Hotel af Degn Brøndum. Det sagde han ja til og det blev starten på et 40 år langt bekendtskab med familien Brøndum og Skagen,” siger Thomsen.

Gennem sin forbindelse til Degn Brøndum blev Plesner hurtigt en del af den kreds, der samledes omkring kunstnerkolonien. ”Han kom hos Anna og Michael Ancher, var med på jagter og til festlige begivenheder. Han var en, man havde med i kredsen, og han fejrede af og til juleaften i Skagen på Brøndums Hotel,” forklarer Thomsen. Hun forestiller sig dog ikke at han var fast inventar til enhver fest i kunstnerkredsen: ”Han har jo haft rigtig mange opgaver og derfor været rigtig meget på rejse. Jeg kan nærmest se ham for mig i et slidt jakkesæt med en kuffert, der flagrer et bælte ud af, og på vej til København til et byggeri, til Ringkøbing eller til Skagen. To dage her, fire dage der, frem og tilbage.”

Plesner var altså veletableret og anerkendt, da han blev bedt om at tegne Skagens Museum af dets første bestyrelse. Da han nogle år efter, i 1931, blev udnævnt som æresmedlem af Akademisk Arkitektforening, skrev arkitekt Ivar Bentzen om ham: ”Plesners første Huse påvirkede Samtiden så stærkt, at de kun i meget kort tid var et Særsyn herhjemme. Men hver enkelt af Plesners egne Huse er, når man ser efter, særpræget af sin Beliggenhed.”

Hans virke havde spredt sig over hele landet og han var blevet toneangivende i samtiden. Plesner havde tegnet bl.a. en række beboelsesejendomme i København – f.eks. de berømte Åhusene, kunstneren Johannes Larsens Hus i Kerteminde, Esbjerg Posthus, Nørrehus i Ringkøbing og en perlerække af bygninger i Skagen: Skagen Station, Havnemesterboligen og Klitgården samt tilbygning til Anna og Michael Anchers Hus er blot nogle af eksemplerne.

”Og den ene opgave efter den anden væltede jo ind til ham her i byen,” siger Thomsen. ”Han blev nærmest byens husarkitekt. Han var ikke den eneste arkitekt heroppe, men han var her mere eller mindre på fast basis.” Plesner har tilsyneladende haft en rolle som arkitektonisk rådgiver for Skagen by. Plesners arbejde bestod her i at korrigere nybyggeri, og denne praksis korresponderede med hans optagethed af at opføre bygninger, som der harmonerede med omgivelserne; Plesner tog udgangspunkt i beliggenheden.

Et smukt, gennemtænkt og uprætentiøst byggeri
Det er et uprætentiøst, smukt og velfungerende museum som Plesner har tegnet, hvis man spørger Thomsen: ”Det er et rimelig uprætentiøst byggeri. Der er ingen spir, tårne og søjler. Det er et solidt hus – det er ikke et, der råber ’kunstmuseum’ på nogen måde. Plesner har valgt en løsning, hvor bygningen harmonerer med omgivelserne og f.eks. refererer til Brøndums Hotel gennem de røde mursten, som begge byggerier er opført i.” Bygningen blev fra begyndelsen placeret så der let kunne laves en tilbygning. Det var Laurits Tuxen, der insisterede på det, for han var sikker på at museet ville blive en succes. ”Der findes rigtig gamle tegninger fra Plesners hånd, hvor han har stiplet den udvidelse, der blev en realitet i 2014,” fortæller Thomsen.

Ifølge Thomsen er det bemærkelsesværdigt at den oprindelige bygning stadig danner rammen om et tidssvarende, velfungerende museum: ”Selvom huset efterhånden er gammelt, er det stadig meget velfungerende og smukt. Det er til at finde ud af. Det er ikke blevet bedaget, tværtimod – det er stadig brugbart og der er luft og atmosfære.”

Plesners karakteristikker
En gåtur på vejene omkring Skagens Museum afslører flere af Plesners karakteristikker. Se efter disse fire og hav Ane Bjerg Thomsens bemærkninger i baghovedet:

  1. Museets oprindelige hoveddør og kælderdøre, som vender ud mod Brøndumsvej
    ”De blå- og hvidmalede revledøre med profilerede brædder i forskellige mønstre er karakteristiske for Plesner, fordi de stikker lidt ud. Han kunne godt lide at bruge enkelte elementer som var overraskende og brød med symmetrien.”
  2. Afvalmede tage
    ”En anden karakteristik er tage, hvor tagfladerne har fald til alle fire sider. Også dette kan ses på Skagens Museum.”
  3. Store tagflader
    ”Plesners bygninger er ofte forsynet med store tagflade – det må man også sige at museet har.”

Bagsiderne
”Der er ikke en grim, kedelig bagside på Plesners bygninger og det har Skagens Museum heller ikke. Der er gjort noget ud af bygningen fra alle vinkler. Facaderne på Skagens Museum er smukke, oplevelsesrige og velproportionerede hele vejen rundt; velplacerede vinduer og døre, smukt murværk og høj håndværksmæssig kvalitet. Der er spil og liv og tænkt over tingene.”