”Værket handler for mig om hvad hjem egentlig er og det er et spørgsmål, som jeg altid har debatteret med mig selv. Jeg er fra Egypten og bor nu i Danmark, men jeg har også boet i Amerika og Australien, så hvad er egentlig hjem?
Værket er også meget karakteristisk for et dansk hjem. Det danske hjem handler om sikkerhed, om grænser mellem det kendte og det ukendte, og det læner sig mod det introverte frem for det ekstroverte. Det er et helt anderledes begreb om hjem end i Egypten. I Egypten er vinduerne altid åbne – også om vinteren! – så grænserne mellem hjem og ikke-hjem er ikke så tydelige, som de er i Danmark.
Og så er det en kvinde, der sidder inde i rummet. Det siger jo noget om min selvforståelse, for hvad er hjem egentlig for mig, når jeg associerer kvinden med hjem? Hjem er min mor, min søster, min elsker, min ægtefælle. Hjemmet er en modsætning til det maskuline. Hjem er det kvindelige, der omfavner én, og længslen efter at komme tilbage til sin mors omfavnelse. 90% af de sange, jeg er vokset op med i Egypten, handler om at man kommer tilbage til sin mors omfavnelse efter en mindre vellykket kærlighedsoplevelse! Det er meget, meget trist musik og det er ikke engang noget, man vælger at lytte til – det er baggrundslyden, når man går på gaden, tager en taxa, besøger venner og familie. De er der altid, sangene om den ulykkelige kærlighed og om at søge varme i et hjem, der ofte ikke eksisterer mere, fordi det fysiske hjem er forsvundet eller forandret. Den landsby, min ægtefælle voksede op i her i Danmark, står der stadig næsten uberørt og erindringer holdes intakte, men den by, jeg voksede op i Egypten, er nærmest fuldstændig bygget om. Så i det her værk ser jeg evig men uopfyldt længslen efter stabilitet, sikkerhed og at komme hjem…”
