Det er snart sidste chance for at se særudstillingen ANNA ANCHER som denne sommer er besøgt af mere end 80.000 gæster på Skagens Museum. Udstillingsarkitekten Stine Friese fortæller her, hvordan man sætter scenen for farvernes og lysets maler i den største retrospektive udstilling nogensinde om Anna fra Skagen.
”Anna Ancher var en kunstner, som kunne have levet meget senere, end hun gjorde. Hun var en moderne kunstner. Det er det, udstillingen og arkitekturen gerne skal vise folk,” fortæller Stine Friese. Hun er udstillingsarkitekt og en af kvinderne bag de mange farver og overraskende vinkler, som denne sommer har dannet rammen om særudstillingen ANNA ANCHER på Skagens Museum.
Udstillingens arkitektur er udarbejdet af Friese i samarbejde med Pernille Jensen, som er udstillingsarkitekt på Statens Museum for Kunst, hvor ANNA ANCHER åbnede i foråret. Friese har tilpasset udstillingen til Skagens Museums skiferbygning og været med i alle overvejelser over opbygningen: skal der ligge et blødt tæppe på gulvet? Hvordan skal belysningen være? Skal der være møbler? Hvilke farver skal væggene have? Skal der være skillevægge og mindre rum? ”Som udstillingsarkitekt er min opgave at skabe et rum omkring kunstværkerne som underbygger værkerne. I den her udstilling har vi prøvet at lave en enkel opbygning som udvider det rum, der allerede er i Anna Anchers værker, og som lader malerierne stå frem som lysende pletter i rummet,” forklarer hun.
Derfor møder nutiden fortiden i ANNA ANCHER-udstillingens blanding af en minimalistisk opbygning med alverdens farver inspireret af Anna Anchers egne malerier. ”Når hendes malerier hænger dér i guldrammer og man godt kan se at de ikke er malet af en samtidskunstner, skal de have lidt modspil. Det giver vi dem med de enormt stramme omgivelser og det kan de godt tåle, fordi de selv indeholder moderne træk sammen med det bløde og stoflige, man tit ser i malerier fra den tid,” forklarer Friese.
Åbninger og farver
Udstillingsrummet er bygget op af farvede vægge med udskårne huller som former dør- og vinduesåbninger i forskellige størrelser med karme malet i stærke farver. De farvede vægge danner mindre rum i den store udstillingssal, hvis yderste vægge er holdt i brunlige og beige nuancer. Alle elementerne – både døre, vinduer, åbninger og farver – er hentet fra Anna Anchers motivverden.
”Rigtig mange af Anna Anchers kunstværker indeholder døråbninger, vinduesåbninger og lys, der strømmer ind gennem dem. Det har vi forsøgt at genskabe i udstillingen ved at bruge væggene til at skabe mindre rum, man kan kigge igennem,” forklarer Friese. ”Miljøet udenfor smelter altid sammen med rummet indenfor i Anna Anchers værker og den sammenhæng har vi forsøgt at genskabe med de her kig.”
“Den her døråbning perspektiverer Sorg og jeg håber at den gør noget ved alles kroppe, når de bevæger sig igennem den. Den virker i hvert fald meget stærkt på mig.”
“De her elleve sypiger ville have været meget sårbare og nøgne, hvis de hang alene eller på række. Men de bliver vildt stærke, når de hænger tæt sammen med meget lidt luft omkring sig. De kommer til at understøtte hinanden.”
Syregul, ferskenfarvet og koboltblå er blot nogle af de farver, der pryder udstillingsrummet. Friese har hentet de fleste fra Anna Anchers egne værker og skruet lidt op. ”Vi har gjort præcist det samme som Anna Ancher,” forklarer hun. ”Vi har taget udgangspunkt i en almuepalette med beige-brune jordfarver og tilføjet nogle meget skrigende farver. Jeg kalder dem spotfarver, fordi de sætter spot på det, de bliver malet på, og fordi de er lige så effektfulde som en spotlampe. Måske får man ikke øje på en vild, syregul farve i et af malerierne ved første øjekast, men når man så ser på det gennem en syregul niche, bliver farven pludselig tydelig.”
Frieses egen favorit er netop den syregule. ”Den er simpelthen så vigtig og bærende for hele udstillingen,” siger hun. ”Det er en fantastisk farve, men man ville jo ikke kunne holde den ud alene, for den er både gul og grøn. Den er kun skøn, fordi den er sat sammen med den rolige, beige farvepalette, der omgiver den.”
En moderne Anna
Udstillingens opbygning fokuserer altså på Anna Ancher som en moderne maler. Ikke som hverken kvindemaler, interiørmaler eller Michael Anchers kone, men som en eksperimenterende, nysgerrig kunstner. ”Det var vigtigt at vise at hun var teknisk stærk og arbejdede indgående med farve, forenkling og lys i alle sine værker. Det er de tre ting, gæsterne gerne skal opdage i hendes værker, og det, udstillingsarkitekturen gerne skal understøtte,” siger Friese.
Gå på opdagelse i ANNA ANCHER og se værkerne fra nye vinkler sidste gang i uge 42. Udstillingen lukker den 18. oktober 2020, hvorefter den atter åbner på Statens Museum for Kunst i København.
