I Skagens Museums have står en portrætbuste, der forestiller den norske skagensmaler Christian Krohg (1852-1925). Busten er placeret på en sokkel, som bringer Krohg i lidt mere end øjenhøjde med omgivelserne. Han kigger ned foran sig og hans furede pande, de markante ansigtstræk og det buskede fuldskæg udtrykker alvorlig eftertænksomhed. Ansigtet er vendt mod Havehuset, et hus han opholdt sig i under flere besøg i Skagen.
Waldemar Sefland Dahl
Busten er lavet af den norske billedhugger og maler Waldemar Sefland Dahl (1900-1984). Han debuterede som kunstner i 1920-erne og blev kendt for sin fine plastiske sans. Dahl er repræsenteret i flere norske kommuner med portrætbuster samt med udsmykninger af offentlige rum. Også indenfor kirkeudsmykninger gjorde han sig bemærket og blev anset for en fornyer af norsk kirkelig kunst.
Portrætbusten af Krohg blev udført i forbindelse med en konkurrence udskrevet i 1950, hvor Dahls udkast blev præmieret for sin portrætlighed og gennemførte skulpturelle form, og den betragtes som Dahls hovedværk.
Busten blev opstillet ved museet den 13. august i 1952 på Krohgs 100-års fødselsdag. I museets bestyrelsesreferat fra den 16. juli 1953 kan man bl.a. læse følgende:
”Det monumentale granithoved blev afsløret under nærværelse af repræsentanter for kunstnerens (Krohgs) efterkommere samt kunstneren selv. Såvel den danske som den norske radiofoni rundkastede begivenheden. Monumentet blev rejst ved et dansk norsk samarbejde og prisen var 8.000 kroner.”
Christian Krohg
Krohg var oprindelig uddannet jurist, men valgte at gå kunstnervejen. Han uddannede sig primært i Tyskland og kom første gang til Skagen i 1879 og blev hurtigt en del af kunstnerfællesskabet. Senere vendte han tilbage til Skagen adskillige gange og boede i længere perioder sammen med andre kunstnere i en del af Havehuset, på Brøndums Hotel og på Markvej nr. 2, det hus som kunstnerparret Anna og Michael Ancher senere flyttede ind i. Krohg blev kendt for at være en radikal og moderne kunstner. I Skagen kendes han især for sine realistiske og usentimentale skildringerne af den fattige fiskerfamilie Gaihedes nøjsomme liv. Desuden bidrog han med to portrætter til portrætfrisen i museets spisesal, heraf et af sin kone, den norske maler Oda Krohg. Krogh arbejdede også som journalist, og det var i den egenskab, han besøgte Skagen for sidste gang i 1894. Det skete i forbindelse med fisker og redningsmand Lars Kruses begravelse. Krohg afslutter sin artikel med disse ord:
”Man har jo rigtig nok den regel at man ikke skal komme igen på et sted, hvor man har befundet sig vel.
Man vil altid blive skuffet, fordi man enten selv eller stedet har forandret sig. Og jeg har også fundet at denne regel er sand for øvrigt.
Men der er et sted, hvor den ikke gælder. Det er Skagen.”
