Hvordan opretholder man selv basal beskyttelse af en betydelig og vigtig samling kunst og kulturhistorie, når 82% af indtægtsgrundlaget med ét slag forsvinder, og de nuværende hjælpepakker skrues sådan sammen, at man præcist ikke rummes?
På Skagens Kunstmuseer skaffer vi selv 82% af vores økonomi.
Kun 18% udgøres af faste, årlige driftstilskud fra stat og kommune:
• 1,7 mio. kr. fra staten (svarende til 6%).
• 3,8 mio. kr. fra kommunen (svarende til 12%).
Der ligger en interessant og brugbar dynamik og en vis form for tilfredsstillelse i at kunne skaffe så stor en del af sin egen økonomi, men der ligger endnu mere en helt enorm stor usikkerhed. Derfor har vi de seneste mange år også forsøgt at skabe forståelse for, at statsstøtten til indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling omkring Krøyer, Ancher og alle de andre skagensmalere er alt for lav. Det er desværre ikke lykkedes for os at skabe denne forståelse, og nu presses vi og kulturen yderligere af andre tider: corona-tider.
Sådan hænger året sammen for Skagens Kunstmuseer
Af forskellige velbegrundede årsager holder vi Skagens Museum åben hele året rundt. Det har stor betydning for lokalmiljøet. Det skaber stabilitet for vores medarbejdere og bevarer vigtig viden og kompetencer i huset. Det har stor betydning for de ca. 500 skoleklasser, som årligt besøger vores museer. Og det hænger sammen med en gylden tanke om, at vores fælles kunst- og kulturarv altid skal være tilgængelig og bidrage til en lokal samfundsøkonomi. Skagens Kunstmuseer understøtter og er en vigtig brik i en fælles indsats i lokalområdet om at sprede turistsæsonen ud. Vi taler jo om et væsentligt levebrød for landets nordligste by. Sandheden er dog, at vi kører med røde tal og en kassekredit i stort minus i 9 ud af 12 måneder. Det klarer vi ved at tjene pengene ind om sommeren, hvor vi har vores absolutte højsæson. Den er altafgørende for os. Og for lokalområdet.
Vi beskæftiger årligt (2019 tal) 81 mennesker
Grundet behovet for at have en meget smidig organisation er vores medarbejdere ansat på meget forskellige aftaler. Vi har fastansatte, projektansatte, honoraransatte, sæsonansatte, lærlinge, elever mv. De honoraransatte og sæsonansatte (i alt 48 pers.) kan vi ikke sende hjem og få refunderet løn for. Af de fastansatte har vi hjemsendt alle dem, vi kunne (11 pers.), og forventer at modtage omkring 250.000 kr. i kompensation. Det er en hjælp, men slet ikke nok, når man kigger ind i et økonomisk tab på et tocifret millionbeløb.
Vores økonomi
Vores årlige budget er på ca. 30 mio. kr.
De 82%, som vi selv tjener, består primært af salg i billet, butik og caféer (60%) og projektstøtte fra diverse fonde og puljer, primært relateret til udstillinger (22%).
Det betyder selvfølgelig, at vi er DYBT afhængige af vores gæster.
Vi mister ca. 3,5 mio. kr. i tabte indtægter alene i marts, april og maj måned.
Lige nu bereder vi os på en sommersæson med lukkede eller delvist lukkede museer. Vores indtægtstab i juni, juli og august, som er vores 3 allervigtigste måneder, vil betyde et tab på et 2-cifret millionbeløb. Et skrækscenarie – ikke blot i forhold til sommermånederne, men i forhold til vores økonomi på lang sigt.
Fakta om Skagens Kunstmuseers besøgstal
Vi har – på vores tre museer tilsammen – et årligt besøgstal på ca. 230.000 (90% af disse er turister, 10% er lokale).
I forhold til nationalitet fordeler vores gæster sig således:
• 75% danskere
• 9% svenskere
• 6% nordmænd
• 4% tyskere
• 6% øvrige udenlandske
Hvad gør vi lige nu?
Vi har selvfølgelig – og ligesom alle andre – aflyst arrangementer, omlagt udstillinger og tidsplaner på alt. Ud over at museerne holder lukkede, har vi jo også en arbejdsplads, som holder lukket, og hvor der også er et stort indirekte tab i form af projekter og arbejdsindsatser, som forsinker mange ting. Det er selvfølgelig forbundet med store udfordringer og kommende ekstra udgifter, men trods alt vores mindste problem lige nu.
Vi har 11 bygninger (heraf syv fredede), 10.000 kunstværker, et konserveringsværksted, to caféer, en butik og tre haver, som skal passes på. Hvad gør vi, når vi ikke har likviditet? Hvor skal vi få penge til drift og lønninger fra? Skal vi slukke for klimaanlæggene?Sikkerhedssystemerne? Opsige vores medarbejdere? Søge om dispensation til at sælge ud af samlingen for at redde resten af den?
Vi arbejder og tænker i døgndrift og prøver at finde løsninger og være kreative. Vi er med på, at alle kommer til at betale en del af prisen i denne frygtelige krisesituation, og vi tager gerne vores del af ansvaret.
Det er bare vigtigt at slå fast, at der er stor forskel på, hvordan de statsanerkendte museer er skruet sammen – både økonomisk og i forhold til ansvar og rolle i lokalsamfund, medarbejdere, opgaver osv. Det håber jeg, at der er øje og forståelse for i de debatter, som lige nu er i gang omkring støtte og undsætning til vores fælles kunst- og kulturarv. Den kan vi ikke undvære.
