Det danske Sømaleri

Uddrag af artiklen “Det danske Sømaleri” af Holger Drachmann i bogen JEG ER HAV – Holger Drachmann med pen og pensel. 

Den danske Marinemaler, saaledes som han nu har udviklet sig, er imidlertid trods alle Indvendinger en selvstændig Kunstner med et eget, lige saa vidtudstrakt som strengt afstukket Raaderum. Hans Liv er frisk og bevæget som det Element, hvorfra han henter sine Motiver. Bebreider man ham Unatur og Overdrivelse i hans Billeder, peger han kun ud paa Havet og fordrer, at man skal kontrollere ham i Nordsøen og den biskayiske Bugt og ikke bedømme hans Virksomhed fra Langelinie og Hellebæk. Han er sin egen Autoritet, thi han er Sømand tillige. At han er dansk Sømand eller idetmindste en dansk Sømandsnatur betegner da med det Samme Forskjellen mellem ham og den af Udlandets Malere, der staar ham nærmest i Begavelse. Der er noget Djærvt, Sundt, Kraftigt og Sandt i hans Billeder, som Englænderne, der ere Sømænd, men som ikke kunne male, og Franskmændene, der kunne male, men som ikke ere Sømænd, altid maae staae tilbage for.

Holger Drachmann: Isbjerg. Newfoundland. 1899.

Men ganske vist, saaledes som Marinemaleriet nu er, var det rigtignok ikke fra Begyndelsen. Lad os da betragte denne Begyndelse for af den at kunne iagttage Udviklingens Gang. Lad os dvæle lidt ved ham, der gjorde Begyndelsen, for siden efter som Modsætning at beskjæftige os med den, der bedst repræsenterer Skolen paa dens nuværende Stadium.

Som ovenfor berørt var det Eckersberg, der grundlagde det danske Sømaleri, ligesom han i det Hele taget maa nævnes som Grundlæggeren af hele den nyere danske Malerskole. At netop denne samvittigsfulde, indtil de mindste Detailler kopierende Kunstner, som alltid gjengav hvad han saa og ikke Andet, – at netop denne Maler, der bestandig henviste til Naturen, var den Første, som søgte at fængsle det mest Ubundne i Naturen, bliver af karakteristisk Betydning for det danske Sømaleri overhovedet. Selv hos de Dygtigste af Udlandets Marinemalere spores der nemlig stedse en Mangel i det, som Eckersberg navnlig søgte at gaae paa Klingen, som endog de Yngste hos os vide at gjøre Rede for, og som de strenge Hollændere vare saa stærke i: Tegningen i Søen, den korrekte Gjengivelse af den hele Flade, sammensat af de enkelte Dele.