Billedet er et af P.S. Krøyers (1851-1909) første blåtonede stemningsmalerier fra 1890erne. Det landskab, som Krøyer fremviser i sine blå billeder er ikke det barske og voldsomme landskab, men en sværmerisk, rekreativ natur, hvor han kun anvender ganske få farver for at understrege enkelheden og storheden i landskabet. Her bliver det vemodige og længselsfulde det bærende i landskabet.
Selv om billedets titel angiver, at det forestiller fiskere på Nordstranden en sommeraften, er fokus ikke på fiskerne og deres erhverv, men på det øde, sandede landskab. De små grupper af fiskere er placeret langs stranden, hvor de hviler sig, inden de skal ud for at fange fisk. Krøyer skaber rum i et ellers meget fladt billede ved at graduere størrelsen på figurerne, så de bliver mindre og mindre jo længere væk fra forgrunden, de befinder sig. Som på mange andre af Krøyers stemningsmalerier fra 1890erne har han placeret horisontlinjen meget højt i billedet, så kun en lille stribe blåviolet himmel er synlig. Himlens blåviolette farve fungerer som kontrast til den gullige nuance i sandet. Helt til venstre ses tre fiskere hvoraf den ene er beskåret, så man kun kan se en del af hans krop. Ved at beskære billedet på den måde skaber Krøyer en fornemmelse af, at billedet fortsætter uden for rammen, samtidig med at det får karakter af et øjebliksbillede, som Krøyer meget hurtigt har indfanget med sin pensel. De få figurer man kan se på billedet er ikke portrætter af de forskellige fiskere, da de er skildret som anonyme skikkelser uden genkendelige detaljer. Billedets centrum er tomt, her ser man kun det rene sand, det rene landskab, hvilket også er med til at fremhæve landskabets uendelighed, idet der ikke er nogle figurer, som beskueren kan fæstne sit blik på. At lade billedets centrum stå tomt på den måde er meget moderne.
Modsat Michael Ancher malede Krøyer aldrig fiskerne i farefulde situationer. I stedet valgte han at skildre mere dagligdags og fredelige situationer, og i starten af 1890erne sker der en markant ændring i hans billeder fra strandene omkring Skagen, idet fiskerne bliver skubbet længere og længere ud i billedets periferi for til sidst at blive afløst af de hvidklædte og promenerende kvinder. Allerede i samme årti begyndte de første turister at rejse til Skagen for selv at vandre i det landskab, de havde set i kunstnernes værker.
Find inspiration til din væg her
