Træet pyntes

Marianne Eriksen Scott-Hansen i Brøndums spisesal

I år er det kunstneren Marianne Eriksen Scott-Hansen (M.E.S.H.), der står for juleudsmykningen i Brøndums spisesal på Skagens Museum. Hun er uddannet som beklædningsdesigner fra Institut for Unika på Danmarks Designskole i 1995. Som kunstner har M.E.S.H. bevist sit talent med udsmyknings-arbejder, der betegnes som ”papir couture”. Det er en fortsættelse af disse arbejder, der venter gæsterne på Skagens Museum i adventstiden. ”Træet pyntes” kan ses på museet fra torsdag den 29. november.