Yuko Takada Keller i Brøndums spisesal
Brøndums spisesal var rammen om mange af skagensmalernes fester. I 2016 påbegyndtes en ny juletradition i Brøndums spisesal ‘Træet pyntes’, hvor en nulevende kunstner eller kunsthåndværker udsmykker salen til højtiden.

2017 har været året for 150-årsjubilæet for de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Japan, der bl.a. blev markeret en store udstilling om skagensmalerne i Tokyo og Hekinan med værker fra Skagens Kunstmuseers samling.
Det har derfor været naturligt at afslutte året med et japansk indslag i netop Brøndums spisesal, der har så stor betydning for kunstnerkoloniens historie. Årets ’Træet pyntes’ er lavet af den japanske papirkunstner Yuko Takada Keller.
Fra loftet i Brøndums spisesal hænger hundreder og atter hundreder små, foldede trekanter i en kegleformation over et spejlplateau, men det er først når man kigger ned i spejlet, at et juletræ træder frem.
Yuko Takada Keller
Yuko Takada Keller er født i Osaka, Japan i 1958 og er uddannet fra Kyoto City University of Art. Yuko Takada Keller udstillede første gang i Danmark i forbindelse med udstillingen Container 96 fra hovedprogrammet til Kulturby96 og bosatte sig i Danmark året efter. Hun bor og arbejder i dag i Helsinge.
‘Træet pyntes’ kan opleves i Brøndums spisesal til 14. januar.