Et trygt besøg på Skagens Museum

Vi har på denne side samlet al den information, der skal gøre denne særlige situation til en tryg og sikker tid for både museets gæster og medarbejdere.

Retningslinjer
Når du besøger Skagens Museum, er din sikkerhed helt afgørende for os, men vi har brug for din hjælp, så vi kan hjælpe hinanden. Museet følger naturligvis myndighedernes anbefalinger, og vi har samtidig indført en række tiltag, der skal være med til at gøre et besøg på museet til en sikker og forsvarlig oplevelse for alle.

Coronapas
Alle personer over 15 år* skal fremvise et coronapas. Her skal det enten fremgå, at du har gennemført din første vaccination, hvor der er gået mindst 14 dage før ankomst, eller du har en negativ coronatest, der er maks. 72 timer gammel, eller du har været smittet med covid-19, og derfor kan fremvise en covid-19 test, der er mindst 14 dage gammel og højest 180 dage gammel.

*Undtagelser gælder for personer, der af medicinske årsager eller som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en covid-19-test.

Ankomst til museet
Der er opsat afskærmning og afstandsmarkering i billetområdet. Det er muligt at købe billetter, kombi-billetter og klubkort på stedet. Her opfordrer vi til at anvende kontaktløs betaling i det omfang, dette er muligt (kreditkort, MobilePay).

Der er efter billetsalget garderobe, toiletter og mulighed for at låne udstyr (kørestol, klapvogne, mv.) på museet. Vi henstiller til, at man selv skal afspritte udstyr inden brug.

Afstand til hinanden
Skagens Museums lokaler er store, og museets medarbejdere vil konstant sørge for, at der ikke samles for mange i ét lokale. Alle steder gælder det, at man skal sørge for at holde en meters afstand til de øvrige gæster. Enkelte steder har vi ensrettet færdslen (fx til garderobe og toiletter). Her skal man holde til højre. Pile angiver tydeligt retningen. Vi anvender ikke timeslots og der er derfor ikke tidsbestilling.

I receptionen registreres alle besøgende, hvilket er med til at sikre, at der aldrig er for mange mennesker i huset på én gang.

Hygiejne
Rundt omkring på Skagens Museum vil der være opsat dispensere med håndsprit til fri afbenyttelse, og der er samtidig mulighed for håndvask på museets toiletter.

Formidlingen er gjort digitalt, så du kan gå på opdagelse i kunsten via din mobil.

Rengøring
Skagens Museums medarbejdere er ekstra opmærksomme på rengøring. Kontaktflader, som udsættes for særlig hyppig berøring, rengøres flere gange i løbet af dagen, og mængden af kontaktflader er generelt kraftigt reduceret.

Kontakt med andre
Skagens Museums medarbejdere bestræber sig på at minimere tæt kontakt mellem alle på museet. Har du spørgsmål, eller ønsker du vejledning under dit besøg, er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte museets medarbejdere, men husk at holde afstand.

Generelle retningslinjer
Som gæst på Skagens Museum beder vi dig følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger og vejledninger:

  • Bliv hjemme, hvis du har symptomer på COVID-19. Det gælder også milde symptomer
  • Vask dine hænder ofte – eller brug håndsprit
  • Host i et papirlommetørklæde eller i ærmet. Vask eller afsprit hænderne bagefter
  • Hold mindst en meters afstand til andre gæster og til museets medarbejdere
  • Hold mindst to meters afstand i situationer, hvor der kan være øget risiko for dråbesmitte, eller hvis du er i nærheden af personer, der skal tages særligt hensyn til (fx ældre)
  • Undgå håndtryk og kram
  • Bed andre tage hensyn

Læs mere om coronavirus på coronasmitte.dk