Tæt på: Claude Monet (1840 – 1926)

Claude Monet: Selvportræt i baret, 1886

”Min eneste merit ligger i at have malet direkte foran naturen og søgt at gengive mine indtryk af de mest flygtige effekter” Claude Monet

Af Anne Walther

Så beskedent beskriver mesteren selv sit imponerende arbejde med kunst. I dag står en perlerække af hans værker tilbage som ikoniske mesterværker. Selv regnes han for at være en af verdens mest kendte malere. Og så har han efterladt sig ikke mindre end mere end 2.000 værker.
Værkerne hænger i dag over hele verden, men langt størstedelen af Monets produktion blev skabt lokalt i tre områder i Frankrig. I området omkring Le Havre, hvor han voksede op, langs med floden Seinen (som løber gennem Paris, hvor han er født og senere boede flere steder) og ikke mindst i havelandskabet omkring hans hjem i Giverny, der i dag står som museum. De berømte værker med åkander og den japanske bro, som han malede intet mindre end 17 værker af allerede det første år efter opførelsen, er alle malet her.

Motiverne
Skildringer af åkander og broer, katedraler, landskaber og høstakke er i dag gengivet på alt fra vifter til køleskabsmagneter. Mange af motiverne er derfor nogle, vi kender og har mødt flere steder. Her er det dog værd at fremhæve, at det er karakteristisk for Monets motivvalg, at han arbejder med det i serier. Især arbejder han med, hvordan flygtigheden i indtrykket påvirkes af dagens lys, årstidernes skiften og de skiftende vejrforhold. Virkelighedens motiv gengives af Monets som indtrykket af den, der altså tydeligvis er ret omskifteligt. Man kan sige, at han maler en serie af flygtige øjeblikke. Derfor opstår der en ny fortælling om virkeligheden et sted på tværs af seriernes gengivelser. Det ikke er det ene billede, strengt taget heller ikke serien, men noget flygtigt, man kan nærme sig indtrykket af. Og så har han – ligesom friluftsmalerne – selvfølgelig malet sine værker direkte foran motivet.

Lys, farve og hurtige, sidestillede penselstrøg
Monets værker fremhæves ofte for den måde, som han arbejder med lys og farve på; den måde han om man så må sige sætter farveelementer i spil på. Monet tilstræber nemlig en lys palet og rene farvestrøg i en idealiseret naturopfattelses tjeneste. I 1870’erne brød Monet lidt efter lidt med det traditionelle princip om at blande billedets farver stofligt på paletten, fordi det efter hans mening svækker farvens renhed og evne til at reflektere lys. I stedet udviklede han gradvist en opdeling og adskillelse af ublandede farver i små, tætliggende, kommaagtige strøg, hvis lysrefleksion intensiveredes ved, at farverne nu i stedet blandedes optisk på betragterens nethinde. En såkaldt additivfarveblanding. Brugen af synlige og afgrænsede penselstrøg – ofte med et tykt lag maling, som man i 1874 så det hos Renoir, Pissarro eller Sisley – giver malerierne en ekstrem bevægelighed, når lyset glider hen over dem. Teknikken kendetegnes også ved, at formerne og farverne sanses forskelligt alt efter afstanden til beskueren – et optisk fænomen, der var velkendt på grund af kemikeren Michel-Eugène Chevreuls arbejde og udgivelsen af hans oversigtsværk: Om loven om farvernes samtidige kontrast fra 1839. I praksis betyder det, at man med fordel kan gå rundt om Monets værker og frem og tilbage, til man finder det punkt, hvor værket ligesom åbner sig, fordi beskuelsespositionen her optimerer det optiske ”bedrag”.

Claude Monet: Tog i sneen. Lokomotivet, 1875 Le Train dans la neige. La Locomotive


Opvækst og uddannelse

Monet er som maler klassisk skolet. Han blev født i Paris, men voksede op i havnebyen, Le Havre, hvor han som ung begyndte at male. Allerede i 1859 havde han bestemt sig for at blive kunstner, og i 1862 studerede han kunst sammen med bl.a. Charles Gleyre og Eugène-Louis Boudin i Paris. Her mødte han også Pierre-Auguste Renoir, og sammen grundlagde de en ny stilart: impressionismen – opkaldt efter billedet: Impression, Soleil Levant fra 1872. De malede i øvrigt sammen og opretholdt et livslangt venskab. I 1883 køber han huset i Giverny ca. 50 km. nordvest for Paris og anlægger den have, som en lang række af hans siden så berømte malerier gengiver; åkanderne, grædende pile, den japanske bro. Overalt i hans hjem ser man hans store interesse for japansk kunst og interesse for japanske træsnit og beundring for Édouard Manet.

Monets betydning for kunsten
I 1873 besluttede kredsen af malere omkring Monet at danne et egentligt udstillingsfællesskab, og den første impressionistudstilling åbnede året efter. Som gruppens hovedskikkelse deltog han i dens udstillinger frem til 1882. Den franske maler levede og åndede for sit arbejde i et langt liv dedikeret til kunst. Med hans egne værker udfordrede han den etablerede kunstverden og bidrog med en revolution, der både angik kunstens motiver og metode, men også et vigtigt spørgsmål, nemlig hvordan kunstnerisk kvalitet skal vurderes. Et spørgsmål, som både har fået mange forskelligartede svar og stået ubesvaret hen siden Monets sidste strøg. Han blev 86 år gammel. Hans skattede kunst vil formentlig bestå for evigt.

På udstillingen kan du bl.a. opleve:

Claude Monet: På stranden ved Trouville, 1870 Sur la plage à Trouville © Musée Marmottan Monet, Paris

 

Værket blev malet i sommeren 1870 af Claude Monet på stranden ved Trouville-sur-Mer. Fra det krigsplagede Paris havde maleren, hans hustru Camille Doncieux og deres søn Jean søgt tilflugt i Normandiet. Inspireret af strandscenerne hos sin første læremester Eugène Boudin malede han flere billeder af Camille og hendes kusine på stranden. Kompositionen er gennemarbejdet og dynamisk, den indrammer de to kvinder i forgrunden tæt, mens den diagonale adskillelse af hav og strand rejser sig bag dem; dermed giver han et indtryk af rumlighed og dybde. Skikkelserne er ikke gengivet i alle enkeltheder, da malerens opmærksomhed i højere grad er rettet mod belysningen. De frie og hastigt påførte strøg viser allerede de pågående eksperimenter, der skulle føre til impressionismen.

Claude Monet, Indtryk. Solopgang,.1872. © Musée Marmottan Monet, Paris

 

Betegnelsen “impressionisme” optrådte ikke i pressen før 1874, men det var dog allerede to år tidligere, i november 1872, at Monet skabte denne nye stils emblematiske værk. Under et ophold i Le Havre malede han Indtryk. Solopgang fra sit værelse på Hôtel de l’Amirauté. Motivet – en udsigt over inderhavnen set fra sydøst en tidlig efterårsmorgen, hvor kajer og havnebassiner, skorstene og master er omgivet af tåge – er udført med en sjælden frihed i penselføringen, der skulle give Monet idéen til titlen Indtryk, på fransk ‘Impression’. Monets traditionelle skoling lader sig her kun aflæse i skellet mellem vand og jord, der midt på lærredet gennemskæres af en central kanal, og i bådene, der skaber rumlig dybde i det nederste højre hjørne. Teknikken bryder derimod fuldstændigt med traditionen i penselstrøgene, der synes påført hurtigt og frit. Værket befinder sig dermed tættere på ’impression’ i Delacroix’ forstand – hurtigt malet for at fastholde en erindring -hvilket bekræftes af den hastige teknik og fraværet af maling på visse dele af lærredet.Værket blev præsenteret på den første impressionistiske udstilling i 1874 og mange gange siden og blev symbol på og ikon for bevægelsen, dog uden derved at fastlåse dens midler og udtryksformer.

Læs alle de andre “Tæt på” artikler her: https://skagenskunstmuseer.dk/taet-paa-artikler/

Fakta

Subtraktiv farveblanding betyder, at man begrænser lyset ved at tilføje mere farve og dermed skaber mørkere farver. Jo mere farve man tilføjer eller blander, jo mindre lys kan reflekteres, jo mørkere bliver farven og jo mindre lysstyrke har den.

Additiv farveblanding er frembringelsen af en lysfarve ud fra en blanding af to andre farvers lys. Belyser man f.eks. et område med lyset fra de tre grundfarver: rød, grøn og blå, kan man opnå en hvid farve.