Sommeraften på Skagen Sønderstrand

Sommeraften på Skagen Sønderstrand

P.S. Krøyer fik ideen til det stemningsfulde billede i 1892 i forbindelse med et middagsselskab i hans sommerbolig i Skagen. Efter middagen gik gæsterne ned til stranden, og Anna Ancher og Marie Krøyer gik en tur langs stranden, hvilket inspirerede Krøyer til at gå i gang med maleriet. Billedet er et eminent eksempel på periodens stemningsfulde maleri, som flere kunstnere i slutningen af 1800-tallet, var optagede af. Maleriet blev udstillet i 1895, og samme år blev det købt af en tysk sangerinde. Det var i privateje indtil 1978, hvor det blev solgt på en auktion i København. Det blev købt af den tyske forretningsmand Axel Springer, der valgte at forære maleriet til Skagens Museum mod, at han måtte have det hængende i sit hjem i 20 år. Han døde imidlertid i 1985, og året efter kom det til Skagens Museum.

1851 - 1909