Michael Ancher vender hjem fra jagten

Michael Ancher vender hjem fra jagten

Michael Ancher var en habil jæger, og han kunne godt lide at gå på jagt med sine hunde. Ancher har flere steder i sine erindringer beskrevet, hvordan kunstnerne ofte gik på jagt, og hvordan disse jagter samtidig affødte en større mængde af jagtfrokoster og jagtgilder. I billedets baggrund kan man se noget, der ligner høstakke, men det er formodentlig eksperimenter med græsproduktion, som Klitvæsnet udførte i denne periode, eller stakke af lyngtørv. Solen er ved at gå ned, og det er Højen, man kan se i baggrunden. Ifølge Michael Ancher var Krøyer ikke en specielt habil jæger, og i sine selvbiografiske noter skriver Ancher om Krøyer, at “Nogen stor Jæger blev han aldrig men den fornøiligste Jagtkammerat.” Billedet er et forstudie til et større billede, der er i privateje.

1851 - 1909