Anna Ancher stående i døren. Skitse til ”Portræt af min hustru”

Anna Ancher stående i døren. Skitse til ”Portræt af min hustru”

Det var meget populært blandt periodens kunstnere at male helfigursportrætter af deres hustruer, og Michael Anchers helfigursportræt af Anna Ancher er et forstudie til et større maleri, der befinder sig på Den Hirschsprungske Samling i København. Da Ancher malede sin hustru, var hun gravid med Helga Ancher, der blev født den 19. august samme år.

Det færdige store portræt viser Anna i naturlig størrelse stående i døråbningen på tærsklen til noget nyt. Det er en hyldest til Anna og til det kommende barn, men da billedet blev udstillet i København i 1884, vakte det en del furore. Det blev nemlig anset for anstødeligt at vise en gravid kvinde, for selv om man nok hyldede moderskabet, så mindede graviditeten også publikum om den kønslige omgang, der var gået forud for graviditeten.

1849 - 1927