Marie Krøyer

Marie Triepcke Krøyer Alfvén

Marie Krøyer påbegyndte sin kunstneriske uddannelse i starten af 1880’erne. Hun modtog undervisning i tegning og maling på private kunstskoler, da kvinder ikke havde adgang til Kunstakademiet. I sommeren 1887 besøgte hun Skagen for første gang. Den efterhånden berømte kunstnerkoloni på Skagen havde uden tvivl vakt hendes interesse, men der kendes ingen tegninger eller malerier fra hendes ophold, som tilsyneladende kun var af kort varighed.
I vinteren 1888/89 opholdt Marie sig i Paris, hvor hun fortsatte sin uddannelse på franske kunstskoler. Her mødte hun bl.a. Anna Ancher, og snart blev hun en del af den skandinaviske kunstnerkreds i Paris, der også inkluderede P.S. Krøyer. De forelskede sig i hinanden og blev forlovet og gift samme år. Marie kom til Skagen igen sammen med Krøyer i 1891. I de følgende år malede hun ikke så ofte, i stedet begyndte hun at interesse sig for indretning og design. Hun stod for det meste af indretningen af familiens hjem både i Skagen og København. Blandt flere af kunstnerne blev hun anerkendt for sit arbejde som designer og indretningsarkitekt, men disse ting nåede aldrig ud til en bredere kreds, og hun deltog aldrig på udstillinger med sit design.
Ægteskabet med P.S. Krøyer var langt fra problemfrit, og i begyndelsen af 1900-tallet var P.S. Krøyer indlagt flere gange pga. psykiske problemer. Under en rejse på egen hånd i Italien i 1902, mødte Marie den svenske komponist Hugo Alfvén, som hun indledte et forhold til. P.S. Krøyer nægtede at lade sig skille, og Alfvén besøgte Marie flere gange i Skagen, mens hun stadig var gift med P.S. Krøyer. Først i 1905, da Marie ventede barn med Alfvén, blev hun skilt fra Krøyer. Samme år blev datteren Margita født. Efter skilsmissen flyttede Marie til Dalarna i Sverige, og i 1909 påbegyndtes opførelsen af Alfvénsgården i Tällberg. Det var Marie, som tegnede Alfvénsgården og stod for indretningen af hjemmet.
Hugo Alfvén og Marie Krøyer blev gift i 1912 og skilt igen i 1936. Marie blev boende i Sverige indtil sin død, og hun ligger begravet på Leksands kirkegård sammen med sine døtre Margita og Vibeke. Indtil midten af 1980’erne var hendes værker stort set ukendte, og først i 2002 kom et større antal tegninger og olieskitser til offentlighedens kendskab.