Holger Drachmann

Holger Henrik Herholdt Drachmann

I foråret 1872 satte en ung Holger Drachmann for første gang sine ben i Skagen, hvor han forelskede sig i den storslåede natur og det simple liv. Forfatteren og marinemalerens kærlighed til byen varede livet ud, og det var her han boede de sidste år af sit liv.

Drachmann var i den sidste fjerdedel af 1800-tallet den mest omtalte og anerkendte forfatter herhjemme. Han var en høj mand, der gerne viste sig i sin brune slængkappe og forskellige eksotiske hatte. Han høstede stor anerkendelse i Europa, var enormt produktiv og spændte vidt: han skiftede mellem at være en del af det moderne gennembruds mænd, at være romantisk digter og rejsende journalist. Han skrev digte, fortællinger, kunstkritik og journalistik, dramatiske værker og oversættelser. Hans forfatterskab kastede mere end 50 bind af sig, foruden en stor mængde tekster til aviser og tidsskrifter. Han fik seks børn med tre forskellige kvinder, hvoraf han kun var gift med de to. Derudover havde han flere kvindelige bekendtskaber.

Oprindeligt var Drachmann uddannet marinemaler. Han blev født i København i 1846, i 1866 blev han optaget på Det kongelige Danske Kunstakademi, og i 1869 debuterede han på Charlottenborgs Forårsudstilling. Samtidig begyndte han at skrive. På trods af at han slog igennem som forfatter, fulgte billedkunsten ham hele livet igennem, og skitseblokken var fast følgesvend på hans rejser.  Han døde i Hornbæk den 14. januar 1908, og blev tolv dage senere højsat i klitterne på Skagens Gren, hvor graven stadig kan ses i dag.