Temaomvisning

Naturen i maleriet
Naturen spiller en vigtig rolle i mange af skagensmalernes værker. På denne omvisning går vi i dybden med udvalgte værker i den nyåbnede samlingsophængning ‘Fokus’. Vi ser himmel og hav gå i ét og vi puster ud ved de stille blå sommeraftner. Vi taler om Skagens helt særlige natur og hvad det var, der fik kunstnerne til at tage den lange rejse netop hertil. Vi oplever den vilde natur på heden og ved kysten, og i kontrast hertil den tamme natur i haverne. Undervejs ser vi på den kunstneriske metode og hører om det epokegørende i, at kunstnerne begyndte at gå ud i naturen og male direkte overfor motivet.