Temaomvisning

Björck & Rantzau – together we get somewhere

På denne temaomvisning ser vi på malerier skabt med mere end 130 års mellemrum. I efteråret 2013 fik kunstneren Jacob Rantzau (f. 1973) helt ekstraordinært lov til at arbejde i Krøyers Atelier i Skagens Museums have. Rantzau fik lov til at låne atelieret, fordi han var i gang med at arbejde på to større værker med titlen Together we get somewhere. Værkerne var bl.a. meget inspireret af den svenske kunstner Oscar Björcks billede Båden sættes i søen fra 1884, der tilhører Skagens Kunstmuseer og hænger på Skagens Museum.

Selvom Rantzaus værker er inspireret af Båden sættes i søen har værkerne ikke tidligere været udstillet sammen, men det bliver de nu i udstillingen Björck & Rantzau. Together we get somewhere. Her vises Björcks maleri sammen med Rantzaus to værker Together we get somewhere. På omvisningen dykker vi ned i malerierne og ser hvordan de gensidigt kaster nyt lys på hinanden. Vi lader dette være udgangspunkt for en videre lystvandring rundt i museets sale, hvor vi ser på hvordan andre værker taler sammen og danner nye betydninger i samlingsophængningen ‘Fokus’.