Temaomvisning

Kunstnerportrætter
Kunstnerkolonien i Skagen. Her var man venner, kollegaer, ægtefæller, diskussionspartnere, festmakkere, elskere – og sommetider bare dødtrætte af hinanden. Malerne har portrætteret hinanden, og sig selv, på kryds og tværs og på denne omvisning ser vi mange forskellige måder at gøre det på. Kunstnerportrætterne er en vigtig del af kunstnernes egen fortælling og deres iscenesættelse af livet i kunstnerkolonien, og på vores tur rundt på museet møder vi alle hovedpersonerne. Vi går i dybden med helt små detaljer og karaktertræk, et lille glimt i øjet eller en kjole i et særligt moderne snit, der kan fortælle os vigtige ting om personen på værket.