Skammekrogen

Et spisebord med stole er placeret midt i et rum. Der er dækket op til fem personer. På hver tallerken ligger nogle særlige briller og høretelefoner. Når du sætter dig ned og tager briller og høretelefoner på begynder en film, og du spiller rollen, som en af de medvirkende i en pinlig familiemiddag, hvor storebror har sin nye kæreste med hjem til mor, far og lillebror for første gang.

Oplevelsen varer ca. 30 min. 5 personer kan deltage pr. gang.

Skammekrogen kræver billet til Skagens Museum, og herefter er oplevelsen gratis. Pladser i Skammekrogen kan gratis reserveres på forhånd.  Vær dog opmærksom på, at du skal møde op ved Skammekrogen på Skagens Museum 10 min før spilletid, ellers mister du din reservation. Kø kan forekomme ved museets billetsalg.

Under oplevelsen kan du opleve svimmelhed og føle dig utilpas, hvilket er helt normalt. Oplevelsen frarådes til børn under 15 år.

Skammekrogen kan opleves i juni hver fredag kl. 10.30, 11.30, 12.30, 13.30, 14.30.

Bestil en gratis plads ved bordet
Skammekrogen er skabt af Mads Damsbo og Johan Knattrup Jensen i 2014. Værket ejes af produktionsselskabet Makropol, som er specialiseret i virtual reality-totaloplevelser.

Skammekrogen er en del af formidlingsaktiviteterne i forbindelse med særudstillingen Ved Bordet. Mennesker, mad og nature morte. Udstillingens formidlingsaktiviteter er støttet af Nordea-fonden

Nordea-fonden

Foto: Åsmund Sollihøgda