Sig ja!

Vielser på Skagens Museum,
i Anchers Hus og Drachmanns Hus

Skagens Museum og de to kunstnerhjem er med deres smukke haver og kunstfyldte interiørs en stemningsfuld og historisk ramme. En vielse er en dejlig begivenhed, og vi stiller gerne vores rammer til rådighed i forbindelse hermed. Tidspunkt og bestilling aftales med giftefogeden ved borgerservice ved Frederikshavn Kommune, som kan kontaktes på tlf.: +45 9845 5000 eller mail: borgerservice@frederikshavn.dk og Skagens Kunstmuseer på info@skagenskunstmuseer.dk eller tlf.: +45 9844 6444.

Retningslinjer for vielser:

  • Det koster et gebyr på kr. 1.250,- (inkl. moms) at blive viet på ovenstående matrikler.
  • Såfremt vielsen skal foregå indendørs er der gratis adgang for brudeparret. De øvrige gæster skal betale normal entré.
  • Der er ikke mulighed for at medbringe egne drikkevarer eller mad.
  • Vin eller champagne må gerne nydes i haven, men skal købes i museets café og bestilles på forhånd.
  • Man må ikke flytte rundt på møblerne på museet og i haven.
  • Brudeparret modtager en lille gave fra museumsbutikken.
  • Museet kan ikke stille vidner til rådighed.
  • Det er ikke tilladt at kaste med ris og lign. på museet, i cafeen eller i haven.
  • Det er tilladt at fotografere både uden- og indendørs, i sidstnævnte tilfælde dog uden blitz og stativ.
  • Det er ikke tilladt at have musik under vielsen.
  • Det anbefales at opholdet inde på selve museet begrænses til 15. min.
  • Museet er åbent for andre gæster under vielsen, så vis hensyn.

I ønskes en rigtig dejlig dag ♥